DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

DEBAT: Skal vi ikke passe på vores kommune ?

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Debatindlæg fra byrådsmedlem Morten Dahlberg, Socialdemokratiet i Gribskov.

Skal vi ikke passe på vores kommune ?

Det kunne man vel spørge sig selv om, når man er en del af det flertal, der bakkede borgmestrene op om en fritstilling og en fratrædelsesaftale for den tidligere kommunaldirektør i Gribskov.

Det er en alvorlig sag, som ingen bør tage let på. Derfor var det også en lettelse, at der inden byrådsmødet den 11. marts 2025 blev indgået en fratrædelsesaftale mellem den tidligere kommunaldirektør og borgmesteren. Det satte nemlig et brat punktum for spekulationer og konspirationsteorier. 

En fratrædelsesaftale er en aftale mellem to parter om vilkår for fratrædelse. Hvis en ansat ikke ønsker at fratræde og ikke mener, at opsigelsen er rimelig, bør vedkommende ikke indgå en fratrædelsesaftale, men i stedet fastholde sin ret til at få opsigelsen prøvet i det retlige eller fagretslige system.

At vi politikere i Gribskov Byråd bagefter lufter vores frustrationer og udråber kommunen som en kaoskommune, skader mere, end det gavner. Det bidrager også til at udvide grøften mellem politikerne og de ansatte.

Vores vigtigste opgave nu er at genskabe den tillid, der skal være mellem den politiske ledelse og de ansatte. Her har jeg store forventninger til den nu konstituerede kommunaldirektør. Det bliver en stor opgave, men jeg er sikker på, at det nok skal lykkes – hvis begge parter ønsker det.

Så lad os nu rykke sammen i bussen – for Gribskovs skyld.

Morten Dahlberg
Byrådsmedlem, Socialdemokratiet i Gribskov

Morten Dahlberg (A) (Pressefoto: Benedikte Hald)

(udgivet d. 12. mar. 2025)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *