DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

DEBAT: Stiftelsen af Gribskov Erhverv og Turisme

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Debatindlæg fra borgmester Bent Hansen (V) og byrådsmedlem Jannich Petersen (V).

Stiftelsen af Gribskov Erhverv og Turisme.

Det er med stor glæde og stolthed, at vi kan markere stiftelsen af Gribskov Erhverv og Turisme – en vigtig milepæl i vores fælles arbejde for at styrke erhvervslivet og turismeindsatsen i Gribskov Kommune.

Siden kommunesammenlægningen i 2007 har skiftende byråd, arbejdet målrettet for at skabe en stærk, lokal platform, der kan samle kræfterne, styrke samarbejdet og skabe nye muligheder for vækst og udvikling. Vi har lyttet til erhvervslivet, vi har lært af erfaringerne – og vi har haft blikket rettet fremad og nu krones det stiftelsen af denne forening.

Stiftelsen af Gribskov Erhverv og Turisme er resultatet af et langt og dedikeret arbejde, hvor mange har bidraget med både idéer, viden og engagement.

En særlig stor tak skal lyde til fagudvalget for Erhverv og Oplevelse og ikke mindst Erhvervsrådet, der har gjort en kæmpe indsats. Deres indsats har været afgørende for, at vi i dag står med en stærk og bæredygtig struktur, der kan gøre en reel forskel – både for de lokale virksomheder og for de mange besøgende, der hvert år finder vej til vores smukke område.

Gribskov Erhverv og Turisme skal være den samlende aktør, der binder erhverv og turisme endnu tættere sammen – med fokus på innovation, kvalitet og fællesskab.

Vi ser frem til det videre samarbejde – og til at tage næste skridt sammen.

Tak for jeres kæmpe indsats.

Bent Hansen     

Borgmester (V)

Jannich Petersen

Byrådsmedlem (V)

Medlem af fagudvalget Erhverv og Oplevelse

(udgivet d. 10. apr. 2025)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *