DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

DEBAT: Tak til Ramløse Lokalråd

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Debatindlæg fra Den Konservative Byrådsgruppe.

Tak til Ramløse Lokalråd.

På vegne af Det Konservative Folkeparti har vi rejst en sag på førstkommende Byrådsmøde angående vedligeholdelse af Ramløse Havn på baggrund af en henvendelse fra Ramløse Lokalråd.

Ramløse Lokalråd oplyser os, at standen på Ramløse havn – blandt andet broerne mv. er meget nedslidte og deciderede farlige at benytte.

Vi ønsker derfor, at der igangsættes et arbejde med at analysere udfordringerne i dialog med Ramløse Havn, brugerne og Ramløse lokalråd, så vedligeholdelsesbehovet kan kortlægges. Sagen forelægges herefter politisk i udvalget for Klima, Teknik og Miljø til prioritering indenfor gældende anlægsramme eller til prioritering i kommende budgetforhandlinger. For naturligvis skal Ramløse Havn være brugbar og i en sikkerhedsmæssig forsvarlig stand.

Tak til Ramløse Lokalråd for at gøre os opmærksomme på udfordringen.

Den Konservative Byrådsgruppe

Den Konservative byrådsgruppe i Gribskov Byråd pr. september 2022 (Pressefoto)

(udgivet d. 20. jan. 2025)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *