Debatindlæg fra byrådsmedlem Pia Foght (A).
Tillykke til BLIK med jeres 20-års jubilæum!
Det er virkelig imponerende, at vores skole og Folkebibliotek “Blik”, i tæt samarbejde med skolen,
har formået at løfte den fælles opgave, så vi stadig har et bibliotek her i Græsted. Sammen har I
skabt et sted, der fungerer som et samlingspunkt for hele byen og fremmer fællesskabet på tværs af
generationer og interesser, til stor gavn for hele kommunen. Et hus, der er fremtidens symbol på
sammenhold og læring.
Biblioteket udvikler sig fortsat positivt og tilbyder i dag en bred vifte af relevante tilbud til borgerne
i Græsted. Det er et hus, der er båret af engagerede medarbejdere, som har friheden og rammerne til
at skabe nye veje for samarbejdet med borgerne. Jeres arbejde er et fremragende eksempel på,
hvordan fleksibilitet og frihed kan skabe innovation i offentlige institutioner.
I har vist, hvordan det er muligt at forene tradition og fornyelse på en måde, der gavner hele
samfundet. Tak for jeres store engagement og indsats for at styrke fællesskabet og demokratiet i
vores lokalområde.
Flot gået – og tak til jer alle!
Pia Foght
Byrådsmedlem, Socialdemokratiet i Gribskov
(udgivet d. 3 nov. 2024)