DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

DEBAT: Tisvildehuset endnu tættere på at være en realitet

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Debatindlæg af byrådsmedlem Astrid Recinella, Nytgribskov:

Tisvildehuset endnu tættere på at være en realitet.  

Sidste års budgetforlig indeholdt mange ting vi i Nytgribskov var stolte og glade for, og selvfølgelig også ting vi helst ikke havde set.  

Én af de ting jeg, og vi i Nytgribskov var ekstra glade for på budgetnatten, var at der blev sat penge af til det næste skridt for Tisvildehuset. 450.000 er nu frigivet til, at det samlede skitseprojekt kan laves: et projekt der kan bygges efter. Vi er altså snart et stort skridt nærmere at spaden kan stikkes i jorden. Det færdige skitseprojekt skal bruges til at kunne søge fonde og andre midler, der skal anvendes til at opføre huset. Parallelt med selve projektet og opførslen at Tisvildehuset, er der startet et arbejde med at samle de forskellige aktører i Tisvilde, som skal være en del af huset og tankerne omkring at samle børnefællesskaberne i Tisvilde.  

Tisvilde er en landsby med et faldende børnetal, men heldigvig med en stigende interesse for at udvikle og nytænke den måde vi samler byen og børnefællesskaberne på. Det er hele det engagement og arbejde der er lagt i projektet, et godt eksempel på.  

Tak til alle budgetpartierne og ikke mindst Venstre, Socialdemokratiet og SF i udvalget for at bakke op om, at tildele pengene til dette spændende projekt. Desværre valgte Konservative at undlade at stemme, på trods af de også selv havde sat pengene af i deres eget budget.  

Astrid Recinella

Medlem af Kultur, idræt og forebyggelse

Nytgribskov

Astrid Recinella (NG) (pressefoto)

(udgivet d. 7 mar. 2023)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *