DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

DEBAT: Velfærd før profit !! – Svar på Trine og Lars læserbrev

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Debatindlæg fra bestyrelsesmedlem Tonny Nalepa Jensen, Socialdemokratiet i Gribskov.

Velfærd før profit !! – Svar på Trine og Lars læserbrev.

Som Socialdemokrat kæmper  jeg for, at alle borgere har ret til en værdig alderdom – uanset om plejeydelserne leveres af det offentlige eller private aktører. Det handler ikke om ideologi, men om kvalitet og ansvar. 

Når en privat virksomhed vinder et kommunalt udbud, forpligter den sig til at levere pleje og omsorg i henhold til den kontrakt, der er indgået. Desværre ser vi ofte en strategi, hvor salgsafdelingen lover guld og grønne skove for at vinde udbuddet, mens den juridiske afdeling bagefter søger smuthuller og minimumsløsninger for at øge fortjenesten.

Jeg ønsker ikke at afskaffe private tilbud, men vi insisterer på, at når en privat aktør har vundet et udbud, så skal den også stå ved de løfter, den har givet – ellers må vi som kommune gribe ind med økonomisk sanktioner eller opsige kontrakten. Det er her, forskellen mellem os  i Socialdemotratiet og de Konservative tydeligt viser sig: De vil primært beskytte det private initiativ, mens vi vil sikre, at ældre borgere får den pleje og omsorg, de har krav på. 

Når vi i Socialdemokratiet foreslog at gøre Bakkebo kommunalt, var det ikke en hovsaløsning, men et ønske om at tage ansvar. Vi så en privat leverandør, der ikke levede op til kontrakten, og i stedet for at vente og håbe på forbedringer, ønskede vi at handle – fordi vi mener, at borgernes tryghed er vigtigere end at beskytte en virksomheds forretningsmodel.

Jeg er enige i, at kommunens økonomi er presset, og at vi politikere må forholde os til den virkelighed. Men løsningen er ikke at lade private aktører løbe fra deres ansvar eller at acceptere, at ældre borgere bliver kastebolde i et spil om profit.  

Mit mål er klart: Jeg vil gerne samarbejde med private aktører, men vi sætter borgernes velfærd først – altid.

Tonny Nalepa Jensen

Byrådskandidat for socialdemokratiet

Tonny N. Jensen (Arkivfoto: Pressefoto)

(udgivet d. 13. feb. 2025)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *