DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

DEBAT: Venstres mening til fagudvalgets dagsordenen af omfattende lokalplaner

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Debatindlæg af byrådsmedlem Bent Hansen, spidskandidat for Venstre i Gribskov Byråd, om nogle vigtige omfattende lokalplaner i Gilleleje, Helsinge og Ramløse som er på dagsordenen i fagudvalget “Udvikling, By og Land” i Gribskov kommune d. 16 marts 2021:

Venstres mening til UBLs behandling af omfattende lokalplaner på dagsordenen.

På tirsdag d. 16 marts 2021 har fagudvalget “Udvikling, by og land” i Gribskov kommune nogle vigtige omfattende lokalplaner på dagsordenen.

Punkt 68 er proces for udarbejdelse af ny lokalplan for Gilleleje bymidte, som skal igangsættes.

Dette mener jeg og Venstres gruppe er en glimrende ide, men vi mener samtidig at denne proces skal indeholde meget mere borgerinddragelse, end der er lagt op til i sagsfremstillingen.

I øjeblikket er den nye kommuneplan, som blandt andet indeholder centerafgrænsning i Gilleleje, i 8 ugers borgerhøring og vi kender endnu ikke resultat af denne høringsproces.

Blandt andet derfor er det vigtigt for Venstre at denne nye lokalplan for Gilleleje bymidte ikke hastes igennem, og der gives tid til nødvendige fysiske borgermøder, som måske ikke umiddelbart bliver muligt i den nærmeste fremtid.

Punkt 69 er lokalplan for den vestlige del af Helsinge bymidte. 

De fremsatte principper og ønsker om boligbyggeri, er på mange måder glimrende, men her mener jeg og Venstre, at det må være rigtigt at drøfte og behandle hele bymidten i Helsinge, og også her give den nødvendige tid til borgerinddragelse på fysiske møder.

Punkt 70 er lokalplan, for Ramløse Øst. 

Her ønsker jeg og Venstre at lokalplanen, deles op i to etaper.

Den ene etape er de tidligere kommunale arealer, som i mange år har været udlagt til by udvikling og den anden etape er det sydøstlige område, matrikel nummer 7C, som endnu ikke er vedtaget som byudviklingsområde i Ramløse. 

Denne anden etape bør først påbegyndes hvis dette område, matrikel nummer 7C  bliver endeligt udlagt som byudviklingsområde i den nye kommuneplan efter høringsprocessen er tilendebragt.

Endelig vil jeg gerne slå helt fast at jeg og Venstres gruppe ikke ønsker bebyggelse på 3 etager på dette område i Ramløse.


Med venlig hilsen
Bent Hansen

Borgmesterkandidat, Venstre i Gribskov.

Byrådsmedlem Bent Hansen, spidskandidat for Venstre i Gribskov kommune.
(Pressefoto)

(d. 12 mar. 2021)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *