DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

DEBAT: Vi siger stadig nej tak til punkthuse på Birkevang

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Debatindlæg af byrådsmedlemmerne Lars Nielsen og Trine Egetved, Det Konservative Folkeparti i Gribskov:

Vi siger stadig nej tak til punkthuse på Birkevang.

I sidste valgperiode stod vi i Det Konservative Folkeparti nogle gange sammen med DF ret alene i Byrådet med holdningen om, at vi skulle tænke os grundigt om i forhold til udviklingen af vores byer. Ofte blev der peget lidt fingre af os, når vi prøvede at løfte et flag for, at vi skulle udvikle i vores byer med respekt for deres autencitet og charme i stedet for at bygge højt etagebygeri og masser af tæt bebyggelse overalt. Det var ikke et populært synspunkt i den tidligere byrådssamling, hvor man måtte forstå, at der bare skulle sælges og udvikles for enhver pris.

Derfor glæder det os SÅ meget, at vi nu fornemmer, at flere og flere i Byrådet godt kan se, at vi havde en pointe. At det ikke er godt for byerne at bygge det ene etagebyggeri efter det andet. I første omgang kan vi se det omkring Birkevang i Gilleleje, hvor der nu tegner sig et stort mindretal, som ikke ønsker 3-etagers punkthuse og tæt byggeri på grunden, hvor der tidligere har været Rådhus. Vi har længe været imod projektet og stemte derfor også imod høringen, da vi allerede vidste, at vi ikke ønskede det byggeri, der er lagt op til på den grund.

Lad os håbe på, at det store mindretal med tiden ændrer sig til et stort flertal, som også godt kan se, at vi skal tænke os grundigt om og passe godt på vores kommune, når vi sælger bygninger og giver tilladelse til nye byggerier. For Gribskov Kommune er så skøn og er kendetegnet ved sin smukke natur med vidt udsyn og højt til himlen – det skal vi værne om.

Godt nytår.

Lars Nielsen, medlem af Planudvalget for Det Konservative Folkeparti

Trine Egetved, gruppeformand for Det Konservative Folkeparti

(udgivet d. 4 jan. 2024)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *