Det Konservative Folkeparti har holdt generalforsamling og opstillingsmøde til KV25, mandag aften i Gilleleje.
Der var stort fremmøde, godt humør og stor spørgelyst blandt medlemmerne. Optimismen er stor frem mod det kommende kommunalvalg. Ved sidste valg fik Det Konservative Folkeparti en meget stor fremgang og gik fra 1 til 6 mandater. Det bedste valg nogensinde i vores kommune. Desværre blev det ikke til Borgmesterposten for lidt over 3 år siden, men partiet håber og tror på, at det lykkes denne gang.
Trine Egetved, som er partiets borgmesterkandidat og allerede blev valgt til den post for et år siden udtaler:
”Vi står med en historisk stærk liste. Alle de 6 kandidater, som har siddet i denne periode, har valgt at genopstille. Det er jeg glad for, og det viser at vi har en god og velfungerende gruppe i Byrådet, som kæmper for at få vores politik igennem, selvom det til tider kan være svært, når der er et andet flertal. Samtidig vi har et godt sammenhold i gruppen”
På det Konservative Folkepartis liste er yderligere 6 kandidater. Nogle er gengangere og så her der kommet 3 helt nye kandidater om bord. Det drejer sig om parties nuværende formand Vicky Weide Nielsen, lærer i 0. klasse på Helsinge Realskole, Camilla Lindbjerg samt Henriette Engom Larsen, som i dag er formand i Ramløse Lokalråd og arbejder i Helsingør Kommune.
Den samlede liste ser ud som følger:
- Trine Egetved
- Lars Nielsen
- Samir Maali
- Daniel Frigast
- Helene Gerlykke-Dohn
- Vicky Weide Nielsen
- Kim Thonsgaard
- Camilla Lindbjerg
- Simon Mortensen
- Henriette Engom Larsen
- Casper Hannibal Aistrup
- Michael Frank Hansen
”Jeg er superstolt over dette kandidathold, som er en god blanding af mænd og kvinder, forskellige aldersgruppe og med bopæl jævnt fordelt udover kommunen. Vi er optimistiske og ser frem til det kommende valg”, siger partiets Borgmesterkandidat, Trine Egetved.
Det blev desuden besluttet at listen kan suppleres med yderligere kandidater frem mod valget med bestyrelsens og borgmesterkandidatens godkendelse.
Der var desuden valg til bestyrelsen, som nu består af følgende:
Formand: Vicky Weide Nielsen, næstformand: Finn Dragheim, Allan Andersen, Michael Frank Hansen, Casper Hannibal Aistrup, Rikke Abel-Bache, Vibeke Riise
Suppleanter er: Ian Blixenkrone-Møller og Kirsten Grønvold
(udgivet d. 28. jan. 2025)