DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

DF Gribskov er glade for at nærpolitiet venter tilbage til kommunen

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Pressemeddelelse fra byrådsmedlem Brian Lyck Jørgensen, Dansk Folkeparti i Gribskov kommune:

Nærpoliti til Gribskov.

Med den nye politiaftale får Gribskov en ny lokal politienhed. 

På Christiansborg har Dansk Folkeparti kæmpet for nye nærpolitistationer.

Vi bliver ofte glemt heroppe i Nordsjælland, men denne gang kommer vi på landkortet. 

Gribskov får én af de 20 nye lokalstationer, og det er vi rigtig glade for hos Dansk Folkeparti i Gribskov. 

Gribskov er hårdt ramt når det gælder indbrud, særligt i sommerhusene, samt problemer med narkosalg. 450 flere betjente over de næste 3 år, vil gøre politiet mere synligt, det har vi også en tro på vil ske her i Gribskov. Der vil komme 110 lokalebetjente, hvor mange der præcist kommer til at bemande den nye station i Gribskov er uvist. 

Hvor nærpolitistationen skal placeres er endnu uvist, men for os i Dansk Folkeparti er det ikke så vigtigt om det er i Gilleleje, Græsted eller i Helsinge.

Vi ønsker Gribskovs borgere tillykke med en ny nærpolitistation.

Brian Lyck Jørgensen

Dansk Folkeparti Gribskov

Byrådsmedlem Brian Lyck Jørgensen (O) (Pressefoto)

(d. 15 dec. 2020)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *