Køreplanerne og Zonekortet skal tilbage på Stoppestedsstanderne skriver Dansk Folkeparti i en pressemeddelelse.
Det er med stor undren at vi har konstateret, at Movia ikke længere ønsker at servicere borgerne i Gribskov, ved at fjerne køreplaner og zonekort på standerne.
Vi ser dette som en klar serviceforringelse, der burde have været forhandlet med de berørte kommuner. Faktisk ønsker vi, at sagen bliver taget alvorligt og drøftet med vore nabokommuner. Borgmesteren bør gå i dialog med borgmestrene fra de andre Nordsjællandske kommuner og sende en fælles anmodning til Movia om, at denne forringelse af servicen ophører.
Derfor har Dansk Folkeparti anmodet om at få et punkt på først kommende møde i Økonomiudvalget – hvor serviceforringelsen behandles og borgmesteren tager kontakt til vore nabokommuner for et fælles udspil.
Vi har en forventning om at Movia lytter til en alvorlig kritik fra mange af kommunerne, ældresagen og ikke mindst de mange brugere der oplever Movia ageren som en klar serviceforringelse må ophøre.
Dansk Folkeparti, Gribskov.
Byrådsgruppen.