Nordsjællands Politi: Hærværk på Firhøjvej, 3250 Gilleleje.
En 63-årig mand konstaterede klokken 10.45, at der var blevet kastet en stor sten gennem vinduet i hans soveværelse på Firhøjvej. Endnu en sten var forsøgt kastet mod et andet vindue, men havde ramt sprossen i stedet. Der sås mærker i gruset i indkørslen efter, at nogen var stukket af derfra, og anmelder nåede at registrere bagenden af en bil køre fra stedet, skriver Nordsjællands Politi i den seneste døgnrapport.