Nordsjællands Politi: Spirituskørsel – Holmemosen, 3200 Helsinge.
En 48-årig lokal mand anmeldte klokken 20.43, at han havde standset en bilist på Holmemosen, som han skønnede påvirket af alkohol. Anmelderen tilbageholdt bilisten, en 24-årig mand fra Greve, indtil patruljens ankomst. Her viste et alkometer, at den 24-åriges promille rigtignok var over det tilladte, og han blev derfor sigtet for spirituskørsel. En blodprøve blev udtaget med henblik på at fastslå den eksakte promille skriver Nordsjællands Politi i den seneste døgnrapport.