Døgnrapport: Klokken 02.54 natten til fredag blev en 18-årig ung mand fra København standset, da han kom kørende ad Villingebæk Strandvej ved Dronningmølle.
Her viste en alkometertest, at hans promille var højere end tilladt, og han blev derfor sigtet for spirituskørsel og taget med på hospitalet for at få taget en blodprøve, som skal fastlægge hans nøjagtige promille.
Desuden blev den unge mand sigtet for kørsel uden førerret, da han ikke havde erhvervet kørekort.
(d. 12 feb. 2021)