DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

Flere dyrevelfærdsmærkede produkter i REMA 1000 

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier
Discountkæden REMA 1000 tager endnu et skridt i retningen af bedre dyrevelfærd. Det sker ved en forøgelse af andelen af produkter med det statslige dyrevelfærdsmærke, hvor yderligere to varer nu bærer det grønne dyrevelfærdshjerte. Med dette er REMA 1000 foran en tidsplan lagt i samarbejde med Dyrenes Beskyttelse om at nå en målsætning om at konvertere alt kylling til mere langsomt voksende racer inden 2025. Derudover er en stor del af produktionen af kylling nu flyttet til Danmark, skriver Rema 1000 i en pressemeddelelse.  
Fra 2021 til 2022 steg andelen af produkter med bedre dyrevelfærd i REMA 1000s faste sortiment med 31,4 % – fra 86 til 113 produkter. Indsatsen fortsætter og nu er REMA 1000 klar med yderligere to produkter med det grønne dyrevelfærdshjerte. (Pressefoto)
Nu er det muligt at vælge endnu flere kyllingeprodukter med bedre dyrevelfærd, når du handler i din lokale REMA 1000. For discountkædens arbejde med at øge andelen af produkter med det statslige dyrevelfærdsmærke fortsætter, og nu har REMA 1000 også kyllingenuggets og kyllingestrimler med et dyrevelfærdshjerte i frysedisken. 

Desuden har REMA 1000 flyttet en stor del af produktionen af kylling hjem til Danmark.

I efteråret 2022 nåede REMA 1000 sin målsætning om at udfase den hurtigst voksende kyllingerace til mere langsomt voksende racer på al fersk kylling, og i foråret 2023 kom discountkæden i mål med de rå frosne kyllingeprodukter – for begge dele både på sortiments- og kampagnevarer. Så nu er fokus på de forarbejdede produkter, forklarer kategorichef og indkøber i REMA 1000, Jonas Garly Sørensen: 

“Dyrevelfærd er et rigtig vigtigt område for os i REMA 1000, og vi har fokus på hele tiden at øge andelen af produkter med dyrevelfærdsmærket, så vi kan indfri vores målsætning om at konvertere alt vores kylling inden udgangen af 2025. Derfor glæder det os, at vi med lanceringen af både REMA 1000 kyllingenuggets og REMA 1000 kyllingestrimler af langsommere voksende kylling nu er over halvvejs på de frosne forarbejdede produkter, så vi er foran tidsplanen,” siger han. 

Prisen på de to produkter er trods forbedringen i dyrevelfærden den samme. 

Fokus på danske producenter 
Udover nyheden med de to produkter med 1 hjerte i dyrevelfærdsmærkningen har REMA 1000 skiftet leverandør, så produktionen af kylling derfor sker fremadrettet i Danmark: 

“I forbindelse med konverteringen har vi skiftet leverandør, så vi fremover får fra to danske producenter HK Scan og Danpo. Det er endnu et vigtigt skridt, da vi ønsker at støtte dansk kyllingeproduktion,” siger Jonas Garly Sørensen. 

REMA 1000 arbejder for mere ansvarlig produktion og har siden 2021 haft et strategisk partnerskab med Dyrenes Beskyttelse for at fremme dyrevelfærd blandt leverandører af animalske produkter.

(udgivet d. 2 nov. 2023)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *