Døgnrapport: Mandag klokken 9.18 skete der et færdselsuheld på Kystvejen 200 meter vest for rundkørslen “Græstedvej” i Gilleleje.
En lastbil holdt delvist på vejen og cykelstien, da der skulle løftes materialer ind på en grund. En 86-årig mand fra Frederiksberg var af uforklarlige årsager kommet op på cykelstien med højre hjulpar og ramte lastbilen.
Det viste sig, at den 86-årige mand havde fået frataget sit kørekort.
(udgivet d. 6 aug. 2024)