Børnefødselsdag løb af sporet
Gilleleje: En børnefødselsdag i et fælleshus på Birkevang løb fredag eftermiddag ved 13-tiden af sporet. Ved fødselsdagen, hvor børn og pædagoger fra fødselsdagsbarnets børnehave var til stede, opstod nogle misforståelser mellem moderen til fødselsdagsbarnet og pædagogerne. Situationen udviklede sig i en sådan grad, at Nordsjællands Politi måtte rykke ud til institutionen. Moderen, en 25-årig kvinde, er blevet anmeldt for vold begået mod to af institutionens pædagoger samt for hærværk og tyveri fra institutionen.
Nordsjællands Politi efterforsker sagen og har derfor ikke yderligere kommentarer.