DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

GILLELEJE: Et aktivt liv som blind i det digitale samfund – foredrag med John Heilbrunn

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Det bliver aldrig helt mørkt – Et aktivt liv som blind i det digitale samfund
Foredrag ved John Heilbrunn. Mandag d. 22. januar 2024 kl. 17-19 på Gilleleje bibliotek, 1. sal.

John Heilbrunn, 71 år, er uddannet jurist og har arbejdet i Socialstyrelsen og Arbejdstilsynet. Desuden har han rejst i udviklingslande – det vi i dag kalder Det Globale Syd – udsendt af Dansk Blindesamfund for at opbygge blindeorganisationer sammen med de lokale. Ved siden af drev han i mange år lydstudie og spillede selv i bandet Kester sammen med blandt andre barndomsvennen Jarl Friis-Mikkelsen.
 
Han fortæller levende og med humor om sin barndom i Los Angeles, om opvæksten i Gentofte hvor hans danske mor og norske far kæmpede utrætteligt for, at han blev den første blinde elev i den danske folkeskole.

Hør ham fortælle om at stå på vandski, hoppe i faldskærm, renovere sommerhus og miste sine fingerspidser, dreje ler, falde ned på togskinner, spille i bands og meget mere.
Et foredrag om den teknologiske udvikling og om at leve som blind i et samfund, skabt på seendes præmisser. Fyldt med tankevækkende anekdoter.
 
Et underholdende foredrag, krydret med sjove historier og med fare for at publikum får nogle aha-oplevelser undervejs.

John Heilbrunn (Pressefoto)

Mandag d. 22. januar 2024 kl. 17-19
Gilleleje bibliotek, 1. sal
Peter Fjelstrups vej 12
3250 Gilleleje

Billetter á 30 kr. købes på www.gribskovbib.dk

(Udgivet d. 4 jan. 2024)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *