DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

GILLELEJE: Foredrag i Sognegården med Golritz Ghozati

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

En aften med fokus på forfulgte kristne.

Torsdag d. 5 november 2020 kl 19.30 afholder Gilleleje Kirke sogneaften med fokus på forfulgte kristne.

Organisationen ”Åbne Døre” eller ”Open Doors” arbejder for forfulgte kristne i mere end 60 lande. Man anslår, at mere end en kvart milliard kristne i 2019 enten var udsat for eller risikerede det, organisationen betegner som ekstrem eller alvorlig forfølgelse. Emnet er aktualiseret efter det seneste angreb i Notre Dame-kirken i Nice.

Golritz Ghozati er født i Iran og voksede op under krigen mellem Iran og Irak. Som 10-årig kom hun til Danmark og konverterede 13 år gammel til kristendom fra islam.

Golritz Ghozati er uddannet lærer og har siden 2012 arbejdet som foredragsholder, HR-ansvarlig og leder af Åbne Døres politiske arbejde på Christiansborg. Med udgangspunkt i egen historie fortæller hun om kristenforfølgelser med særlig fokus på Kina og Malaysia.

Der er gratis adgang, foredraget afholdes i Sognegården, Gilleleje Hovedgade 45, 3250 Gilleleje.

Tilmelding er ikke nødvendig, regler vedr. covid-19 iagttages.

For yderligere information: https://www.opendoors.dk

Golritz Ghozati holder foredrag d. 5 november 2020 i Sognegården i Gilleleje.
(Pressefoto)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *