DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

GILLELEJE: Hvad er meningen? Foredragsaften med professor Niels Christian Hvidt

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Hvad er meningen? Gratis foredragsaften d. 13. januar 2025 med professor Niels Christian Hvidt i Flygelstuen i Det Gamle Posthus i Gilleleje. Husk tilmelding til arrangementet er nødvendig.

Vågetjeneste og Pårørendestøtte Gribskov har i de sidste 15 år våget 7.300 timer hos døende i Gribskov Kommune. En dybt meningsfuld indsats, der skaber nærvær i livets sidste øjeblikke. Når man våger hos en døende, dukker ofte det store og essentielle spørgsmål op:

Hvad er meningen med vores liv?
Det er med stor glæde, vi inviterer til et tankevækkende og inspirerende foredrag med
professor og teologisk doktor Niels Christian Hvidt – en af Danmarks mest erfarne
foredragsholdere inden for emnet omsorg, der går ud over det fysiske.

Et foredrag, der går i dybden med livets store spørgsmål
Niels Christian Hvidt vil belyse, hvordan mening, håb og tro påvirker vores helbred, og han
vil udforske, hvordan vi kan inddrage mere mening i både vores egne liv og i vores møder
med andre mennesker.

Han vil også stille skarpt på:

  • Hvordan vi kan styrke følelsen af mening i hverdagen.
  • Hvilken betydning mening har for vores mentale sundhed som samfund.
  • Og ikke mindst, hvordan den frivillige indsats fra en våger kan gøre en forskel for en
    døende og deres pårørende.

Dato: Mandag den 13. januar 2025 kl. 19-21.
Sted: Flygelstuen, Det Gamle Posthus på Gilleleje Stationsvej 6 i Gilleleje.

Foredraget er gratis, men tilmelding er nødvendig hos aktivitetsleder Birthe
Westergaard på sms på 21201450 eller mail: birthe.westergaard@gmail.com senest søndag
den 12. januar 2025
.

Niels Christian Hvidt (Pressefoto)

Om foredragsholderen
Niels Christian Hvidt har holdt over 400 foredrag og er en hyppig gæst i medierne, hvor
han deler sin dybe viden om livets store spørgsmål. Hans foredrag åbner for nye
perspektiver på, hvordan vi som mennesker kan finde og styrke mening i tilværelsen –
også i de mest sårbare øjeblikke.

Kom og bliv klogere på, hvad der virkelig betyder noget, når livet er på sit mest skrøbelige.
Dette er en unik mulighed for at reflektere over livets dybder i selskab med en af de mest
indsigtsfulde stemmer på området.

Pressemeddelelsen sluttes af med ordene “Vi glæder os til at se dig til en aften fyldt med indsigt, refleksion og hjertevarme!”.

(udgivet d. 17 december 2024)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *