Pianisten Jesper René gæster “posthuset” i Gilleleje.
Fredag den 30. juni 2023 kl. 16 er der koncert i Det Gamle Posthus med pianisten Jesper René, der hører til landets mest optrædende med et stort og alsidigt repertoire. Særligt er han kendt for som den eneste herhjemme at optræde med Johann Sebastian Bachs store cykliske værker, men ved koncerten i Gilleleje præsenterer han et varieret og lettilgængeligt program med kendt musik af Bach, Beethoven, Brahms og Chopin.
Koncerten er et arrangement i forbindelse med den aktuelle kunstudstilling “Kærligheden banker på” med Anne Carmes og Mikael Jensen.
“Glæder mig til at gense sommerlandet, og jeg har endnu haft til gode at spille offentligt i Gilleleje”, siger Jesper René.
Billetter til 150 kr. inklusiv en drink, kan købes på posthusets hjemmeside: detgamleposthusgilleleje.dk
Jesper René er født på Midtfyn i 1974 og debuterede i 1989 med Odense Symfoniorkester i Haydns Klaverkoncert i D-dur med Frans Rasmussen som dirigent.
(udgivet d. 10 jun. 2023)