To unge mænd på henholdsvis 11 og 18 år blev torsdag formiddag klokken 11.40 ramt af en bil, der blev ført af en 87-årig mand. Påkørslen skete mens de to unge mænd stod uden for en tøjforretning på Vesterbrogade, og den 87-årige i forbindelse med en parkering af sin bil tog fejl af speeder og bremse.
De unge mænd blev klemt fast mellem bilen og et tøjstativ. De blev i første omgang behandlet for deres skader på stedet og blev efterfølgende kørt til yderligere behandling og tjek på hospitalet. Den ene af de unge mænd pådrog sig muligvis et benbrud, men derudover skulle der ikke være alvorlige skader, oplyser Nordsjællands Politi i den seneste døgnrapport.
(d. 24 juli 2020)