DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

Græsted: loppemarked 4 august.

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier
Fra luksus til legetøj: Lopperne slippes løs i Græsted 4 august !

Hop til Græsted og gør en god handel, når der lørdag 4. august holdes loppemarked på både torvet og skolen.

Salget af stadepladser til loppemarkederne i Græsted lørdag 4. august fra kl. 10-16 er i fuld gang, så der bliver rigtig gode chancer for at gøre en god handel, hvad enten man er til luksus, legetøj eller noget dér imellem.

Luksuslopperne slippes løs på Græsted Torv, hvor der er eksklusivt designertøj og design-brugskunst.

Går man fra torvet ad skolestien ned til Gribskolen (Græsted Skole), vil der være boder med brugt legetøj og andre ”lopper”.

Både på torvet og på skolen er der mulighed for at købe mad og drikke i forskellige prisklasser, og takket være skolestien er der fri og sikker passage mellem de to loppemarkeder. Gribskov Teater runder dagen af med en superfestlig gadeteaterforestilling kl. 15. Her kan man opleve den canadiske artist og stuntmand DynaMike, som vil få sit publikum til at tabe pusten af både overraskelse og latter, når han på sin ethjulede cykel jonglerer med alt fra motorsave og skarpe macheter til børn blandt publikum….

Hvis man vil købe en stand, koster den 150 kr. for voksne (børn gratis). Pengene går til henholdsvis Gribskolens Støtteforening og Græsted Borgerforening, som arrangerer loppemarkederne. Se kontaktoplysninger mv. på græsted.dk eller find Gribskolens Støtteforening på Facebook.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *