DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

Græsted: Fødselsdagsfest for Græsted Torv lørdag 1. september fra kl. 14-16.

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Torvebingo – Så er der torve-fødselsdag med lagkage og lokale talenter.

Lørdag 1. september er der tre års fødselsdagsfest for Græsted Torv med masser af underholdning, musik og hygge.

I Græsted er det blevet tradition at holde fødselsdagsfest for byens torv, og i år bliver det lørdag 1. september fra kl. 10 til 16. Nyheden i år er Den Store Lagkagedyst – en lagkagekonkurrence, hvor det gælder om at lave det lækreste og flotteste bud på en fødselsdagslagkage. Lagkagerne bedømmes af nogle habile lagkage-kendere, nemlig Noah Døssing, sognepræst Ole Backer Mogensen og årets twisterprismodtager Henrik Christensen.

Vil man deltage i dysten, skal man bare møde op på torvet med sin lagkage kl. 14. Bedømmelsen af lagkagerne foregår kl. 14.30. Der er selvfølgelig pokal og præmie til vinderen. Det er tanken, at lagkagerne skal deles ud og nydes på torvet.

Er man vild med dans, kan man allerede kl. 10.30 opleve Danmarksmestrene i både latin og standard, Tobias Skandov (13 år) og Astrid Mayer (14 år). De to er udtaget til hele tre Verdensmesterskaber og viser jive, cha-cha-cha og rumba. Til daglig træner de hos Micki Chow fra BendixenDans. Dans kan man se meget mere af en time senere, kl. 11.30, det sørger Jacquelines Danseskole for.

For andet år i træk bliver der en god og festlig gang torvebingo med superflotte præmier fra sponsorer i byen. Bingoværter er Rene Richardt fra Græsted Kro og byrådsmedlem Morten Jørgensen. Bingo’et begynder kl. 13. Plader kan købes på dagen fra kl. 10, og overskuddet går til Græsted Borgerforening. På torvescenen vil der dagen igennem være masser at se og lytte til, for eksempel Kirkespirerne og elever fra Gribskov Musikskole. Kl. 12 og 15 går Outhouse Band på scenen og sørger for den gode stemning med et blandet og dansevenligt repertoire.

Frivilligcenter Græsted stiller op med et flot og inspirerende program. Byens mange foreninger, spejdere, bibliotek og mange flere står klar med sjove aktiviteter for børn og voksne, og der vil selvfølgelig være lækker mad og drikke at købe hos kroen, Stalden, Café Ella og Poul, Karlsminde og veterantræffets kaffedamer.

Der er selvfølgelig også tænkt på de mindste børn. Kunst&Ballade v. Annelies Hayes laver aktiviteter med sang og bevægelse fra kl. 10-10.30.

Fødselsdagen arrangeres af torve-eventgruppen under Græsted Borgerforening, men med fantastisk hjælp fra en lang række af byens foreninger, erhvervsdrivende og frivillige.  Se alle detaljer på græsted.dk, hvor programmet løbende opdateres. Her kan man også se en udførlig liste over de medvirkende.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *