I februar måned 2021 lagde “Hus Forbi” op på blandt andet Facebook, at de ledte efter shelter plads med projekt ”hvor skal vi sove i nat”. Et projekt hvor Hus Forbi forærer 25 jubilæumsshelters til lokaliteter fordelt over hele landet i anledning af, at foreningen fylder 25 år ”. Endvidere stod der ”Har du en privat grund, eller er I en skole, en forening eller en virksomhed, der vil have stillet et shelter op, så skriv en kort mail, inden d. 1 marts 2021.
Der gik det ikke mange øjeblikke før at bestyrelserne på Fredbogård satte sig sammen. De blev hurtige enige om, at netop området omkring Fredbogård, var et sted, som var ideelt til endnu en shelter. Bestyrelserne fra Græsted Veterantræfforening og Bestyrelsen FredbogårdFonden/ApS, sendte kort efter en ansøgning afsted, hvor det blandt andet blev beskrevet, at en evt. shelter ville få sin beliggenhed på Fredbogårds egen jord, med panorama udsigt ud over den snart genetableret Søborg sø. Et område der er beliggende lige op af Græsted Eventplads.
Shelter Fredbogård – Fredbogård/Hus forbi – Projektet “Hvor skal vi sove i nat ??”
Morten Ulrik Jørgensen, Pia Foght, Pernille Sørensen og Michael Bøttcher (th.) (Pressefoto)
Vi har set frem til, at den skulle komme, ikke kun det at få doneret en Shelter, men en shelter fra Hus forbi, hvor vi måske er med til at gøre en særlig indsats, for en særlig gruppe mennesker. Da vi fik meldingen om ankomsten, var det en dag i spændingen tegn. Det ville være forkert at sige, at der ikke havde været en del forarbejde inden. Der var en del logistik der skulle være på plads men ”at med det gode samarbejde med Hus Forbi, fik vi løst en del”.
Ved selve leveringen var der en del nye spørgsmål nemlig hvor præcist skulle den placeres og hvad med vejr og vind i forbindelsen med om jorden kunne bære en tung kørelse. Nogle overvejelser vi helt glemte, da den blev leveret. Den perfekte levering må vi sige. Nu er det så om at få spredt budskabet, den er her og den må bruges
Kort efter levering fik vi en officiel indvielse, med deltagelse af medlemmer af de to bestyrelser Pia Foght (Social demokratiet), Morten Ulrik Jørgensen (løsgænger), Pernille Sørensen (kandidat nyt Gribskov) og Michael Bøttcher (Formand FredbogårdFonden, Direktør Fredbogård ApS).
Ordensreglerne er således for denne shelter:
Det skal være offentligt tilgængeligt.
Man må have hund med.
Det må ikke kræve forudgående booking.
Vi siger mange tak til Hus Forbi. Vi er meget taknemlige over, at vi nu har fået vores Shelter, lyder de sidste ord i pressemeddelelsen fra Græsted Veterantræfforenings bestyrelse, FredbogårdFonden/ApS bestyrelsen.
(d. 26 maj 2021)