Fik smadret sin telefon, Græsted.
På Græsted Hovedgade i Meny antastede to unge piger tirsdag klokken 16.10 en 13-årig pige og med en truende adfærd tog hendes telefon ud af hånden på hende. Herefter smadrede de telefonen og forsvandt fra stedet.
På baggrund af vidneforklaringer fandt en patrulje frem til de to piger, en 16-årig fra Frederiksværk og en 16-årig fra København, og de blev sigtet for hærværket. Det oplyser Nordsjællands Politi i den seneste døgnrapport.