DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

GRIBSKOV: Børn og pædagoger fra tre institutioner hjemsendt efter en positiv covid-19 test

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Corona: Børn og pædagoger fra tre institutioner skal testes oplyser Gribskov kommune i en pressemeddelelse.

En person, der har haft tværgående funktion i de tre institutioner Elverhøjen, LM’s Børnehus og Tingbakkens Børnehus (afdeling Esbønderup Børnehus), er blevet testet positiv for Covid-19. Derfor skal børn og pædagoger testes i de kommende dage. De berørte børn og pædagoger er sendt hjem.

En gruppe børn og pædagoger fra tre forskellige daginstitutioner skal testes for Covid19 i de kommende dage. Testene er sat i gang, fordi en tværgående medarbejder, som har arbejdet i de tre institutioner, er testet positiv med Covid19. Den pågældende har haft kontakt med hele afdelingen i Esbønderup Børnehus og med enkelte børn og pædagoger i børnehavedelen i de to andre institutioner.

”Vores fokus er på hurtigst muligt at få hverdagen til at køre igen for vores børn og forældre. Som det ser ud nu, er det kun Esbønderup Børnehus, hvor alle skal testes, der derfor er lukket i dag fredag. Vores medarbejdere er i gang med at blive testet i dag, og vi har opfordret alle berørte forældre til at bestille tid til test af deres børn hurtigst muligt. Vi håber at være i gang igen med fuld bemanding mandag. Men det afhænger af testresultaterne”, siger Centerchef Claus Herbert

Der er stadig meget få smittede i Gribskov Kommune, men som på landsplan ses der også en mindre stigning i smittetallene i kommunen.

”Vi holder et skarpt blik på tallene i øjeblikket, men som det ser ud nu, er vi fortrøstningsfulde. Vi har et godt testregime, som vi sætter i gang straks, vi registrerer smittede. Det er ikke overraskende, at der også her hos os opstår risiko for disse mini-udbrud. Det er desværre en del af vores nye hverdag med Corona. Det er en stor belastning for forældrene, som er meget afhængige af ventetider på tests og svar. Det er vi bevidste om. Men vores opgave er at følge alle retningslinjer og sikre, at eventuel smittespredning stoppes straks”, siger Velfærdsdirektør Per Ullerichs.  

Gribskov Kommune opfordrer alle til at følge de gældende retningslinjer om at holde afstand og god håndhygiejne. På kommunens hjemmeside finder man relevante links og gode råd om forebyggelse.

www.gribskov.dk/corona

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *