DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

GRIBSKOV: Covid-19 tilskud blev med store succes brugt på 56 sommerferieaktiviteter

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Stor succes med sommerferieaktiviteter i Gribskov kommune.

Regeringens sommerferie Covid-19 midler, gav 56 nye aktiviteter og en unik sommer i 2020, for over 4000 børn og unge i Gribskov kommune.

Hurtig handlende foreninger, kulturinstitutioner og ungdomsskole, samt et godt samarbejde med Gribskov kommunes Center for Erhverv, Fritid og Kultur, skabte på kun 14 dage, 56 nye aktiviteter i skolernes sommerferie.

Fra korte kom og vær med aktiviteter til hele uge Camps. Fra papkasse bygning på BLIK, Papirflyvningkursus på Munkeruphus til træklatring, street soccer dage, rollespils camp og sommerlejr med Ungdomsskolen.  Udbuddet var stort og vidt fangende.

”Det har været hel fantastisk at følge, hvordan målet og selvfølgelig midlerne, har sat idéer i gang. Efter af vi havde sendt budskabet ud om Covid-19 puljen, gik der ikke mere end en uge, før vi havde de første 40 aktiviteter” udtaler idræts- og fritidskonsulent Flemming Larsen, der sammen med læringsvejleder Martin Utzon har været tovholder på sommerferieaktiviteterne.

Over 4000 børn og unge og nogle sammen med deres familie, har fået fantastiske oplevelser. ”Jeg har fået mails fra forældre der har rost mange af vores aktiviteter og de dygtige instruktører der har stået for aktiviteterne” udtaler Idrætskonsulent Flemming Larsen.

Samarbejde med lokalafdeling for Røde Kors og ADHD Gribskov, fik familier med udfordringer, mulighed for fiskeri og besøg i Fugleparken. 8 familier var med Fabianhus lille båd på uforglemmelige fisketure på Øresund og 90 familiemedlemmer fik gode oplevelser i Fugleparken.  

Mulighed for ekstra aktiviteter ind i det nye skoleår, gav yderligere 2500 børn socialt samvær og bevægelsesglæde.

Puljen har også givet mulighed for at lave aktiviteter med skoleelever, efter sommerferien. Puljen gav også mulighed for aktiviteter efter skolestart, der kunne styrke det sociale og nye læringsveje. Et samarbejde med GymHelsinge, gjorde det muligt at sende en Bevægelseskaravane med 7 friske og inspirerende unge instruktører, ud til samtlige skoler, der i elevernes understøttende undervisning, fik udfordret deres motorik, samarbejdsevner og oplevet læring på en helt ny måde.

Lokalforeninger havde allerede planlagt aktiviteter.

Puljen kunne ikke bruges til at dække udgifter, som der allerede var planlagt, så f.eks. fodboldskoler, håndboldskoler, ridecamps o.l. er blevet afholdt som sædvanligt, ved brugerbetaling. Alligevel har lidt over 900 børn og unge også deltaget her.

(Skærmfoto/pressefoto: Gribskov kommune)

Kort i tal:

Ca. 4000 deltog i aktiviteter planlagt med Covid-19 midler

Ca. 2500 deltog i forløb efter sommerferien med Covid-19 midler

Ca. 900 deltog i allerede planlagt forenings aktiviteter. Egen finansiering.

Grundlaget for uddelingen af Pulje til sommeraktiviteter for børn og unge i 2020 som følge af COVID-19. 

9. juni, 3 uger før skolernes sommerferie, besluttede regeringen og en række støttepartier at uddele en pulje på kr. 200 mio.  der skulle sikre, at børn og unge kunne få en aktiv sommerferie. Puljen bliver fordelt ud efter hvor mange børn og unge kommunen har i alderen 6 – 17 år, det betød at Gribskov kommune kunne få tildeles 1.4 mio. til sommerferieaktiviteter.

De mærkeret med røde punkter, har primært været udgangspunkt for oprettelse af vores aktiviteter.

1.De skal bidrage til at lukke de faglige huller, der kan være opstået hos nogle børn og unge som følge af skolelukningen.

2.De skal understøtte et socialt/trivselsmæssigt formål med fokus på børn og unges deltagelse i fællesskaber samt understøtte deres interesser i øvrigt og udfordre dem til at prøve nye og anderledes aktiviteter.

Sommeraktivitetsforløb kan kombinere elementer af faglige undervisningsaktiviteter med et fokus inden for folkeskolens fag med elementer, der fokuserer på kultur-, idræts- og fritidsliv. Sommeraktivitetsforløb kan bestå af:

  1. Undervisningsaktiviteter

2. Opskalering af eksisterende kommunale sommerferietilbud

3. Nye kommunale tilbud, der kombinerer aktiviteternes todelte formål

4. Tilbud, der laves i samarbejde mellem kommunerne, foreningsliv, idrætsorganisationer, kulturinstitutioner mv.

Tilskuddet skal anvendes til udvikling og gennemførelse af sommeraktivitetsforløb for børn og unge i skolernes sommerferie 2020, samt i direkte forlængelse af den, for eksempel som skolestartsforløb.

(d. 18 sep. 2020)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *