DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

GRIBSKOV: Deltag i et digitalt dialogmøde om udvikling af Græsted og omegn.

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Kom til digitalt dialogmøde og vær med til at tale udvikling af Græsted og omegn, når Byrådet i Gribskov kommune inviterer borgere, foreninger, ildsjæle og virksomheder til digital dialog tirsdag d. 23 februar 2021 fra kl. 19.30 – 21.00.

Dialogmødet er for dig, som bor i Græsted eller omegn eller som på anden vis har vist interesse for eller er aktiv i udvikling af lokalområdet.

På mødet vil vi sammen tale om de særlige ressourcer og potentialer området har, og hvad vi eventuelt kan udvikle i fællesskab. Byrådet vil gerne høre om det, som du synes, er det særlige ved at bo i Græsted og omegn. 

Mødet vil foregå over den digitale platform Teams. Vi deler os op i mindre grupper, hvor det er muligt at have dialog med hinanden. I hver gruppe deltager en eller flere byrådspolitikere.

Når du har tilmeldt dig mødet, får du et link, du skal bruge til at komme med på det digitale møde. Du får også en vejledning til hvad du skal gøre. På mødedagen vil der fra kl. 19.15 være tid til ankomst. Her kan du logge på, tjekke at kamera og mikrofon virker med videre. Selve mødet starter kl. 19.30. 

I løbet af mødet vil alle få mulighed for at komme til orde. Deltagelse i mødet fordrer derfor, at du er med på at spille en aktiv rolle ved at dele dine tanker, oplevelser, erfaringer og forhåbninger til fremtiden i Græsted.

Digital møde (genrefoto)

 Hvad er du særligt optaget af?

Vi deler på forhånd grupperne op efter de temaer og emner, som I som deltagere er mest optaget af. Skriv derfor de 2-3 temaer, som du særligt gerne vil være med til at drøfte, når du tilmelder dig. Nederst i invitationen kan du se eksempler på nogle af de temaer, der har været drøftet på tidligere afholdte dialogmøder.

Mødet i Græsted er det ottende af Byrådets dialogmøder med lokalsamfund af en række på 10 møder. På grund af situationen med Corona, smitterisiko og forsamlingsforbud holder vi mødet digitalt.

Mødet holdes tirsdag d. 23 februar 2021 kl. 19.30 – 21.00

Tilmelding senest d. 17 februar 2021 på siden nemtilmeld

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *