DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

GRIBSKOV: Det Konservative Folkeparti har valgt ny lokalformand på generalforsamling

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Det Konservative Folkeparti i Gribskov har holdt generalforsamling onsdag den 24. januar 2024.
Fremmødet var stort, stemningen var god, og debatten var livlig. Generalforsamlingen blev holdt i Gillelejehallen med storkredsformand Jesper Roulund som dirigent.

Den afgående formand Hasse Højmark berettede om vælgerforeningens virke siden sidste generalforsamling. Vælgerforeningen holder gode møder og er klar til de kommende valgkampe.

Som ny formand blev Vicky Nielsen valgt. Vicky har siddet som suppleant i bestyrelsen det sidste år og året igennem vist stort engagement. Vicky driver virksomhed i Gilleleje og er meget engageret i kommunen, hvor hun sidder i erhvervsrådet, repræsentantskabet for Visit Nordsjælland, og arbejder aktivt for at udvikle både erhvervet og turismen i vores kommune.

Bestyrelsens medlemmer er nu:
Formand: Vicky Weide Nielsen
Næstformand: Klavs Jørgensen, idet Michael Boed trådte af
Bestyrelsesmedlem: Æresmedlem Lars Starck
Bestyrelsesmedlem: Casper Aistrup
Bestyrelsesmedlem: Finn Dragheim
Bestyrelsesmedlem: Michael Frank Hansen
Bestyrelsesmedlem: Allan Andersen
Bestyrelsesmedlem: Steen Grøndahl
Bestyrelsesmedlem: Sidsel Zachariassen
Suppleant: Hasse Højmark
Suppleant: Michael Boed

Pressefoto taget ved Det Konservative Folkeparti i Gribskovs generalforsamling 2024 (Pressefoto)

Ud over generalforsamlingens sædvanlige punkter, skulle der også vælges spidskandidat til kommunalvalget i november 2025. Bestyrelsen anbefalede at vælge Gribskov kommunes første viceborgmester Trine Egetved som spidskandidat og borgmesterkandidat. Trine blev den helt store stemmesluger ved valget i 2021, og hun gør et rigtigt godt stykke arbejde i Byrådet sammen med de andre konservative byrådsmedlemmer, skriver den nye formand i pressemeddelelsen.

Byrådsgruppens medlemmer er:
Trine Egetved
Lars Nielsen
Helene Gerlykke-Dohn
Daniel Frigast
Kim Thonsgaard
Samir Maali
Suppleant: Simon Mortensen

Forsamlingen havde besøg af folketingskandidat Emma Juul Hansen og kandidat til Europa-Parlamentet Birgitte Bergman. De sluttede sammen med Trine Egetved aftenen af med spændende oplæg og dialog.
Emma Juul Hansen slog til lyd for klimaindsatsen, som gerne må komme op i gear i forhold til regeringen. Emma lægger vægt på, at vi skylder de kommende generationer et lige så godt samfund, som vi selv nyder godt af. Endelig skal forsvaret havde bedre vilkår og flere midler.

Birgitte Bergman er helt klar til EP-valget den 9. juni. Birgitte er meget opmærksom på den ændrede sikkerhedssituation, som Europa står i med krigen i Ukraine, men også med et usikkert præsidentvalg i USA. Birgitte ser EU som et fredens projekt, som har vist sit værd gennem mange år. Birgitte er også opmærksom på at nogle beslutninger tages bedst i EU, andre nationalt og lokalt.

Trine Egetved orienterede på vegne af de seks byrådsmedlemmer. Trine er glad for, at der er et godt samarbejde i Byrådet med næsten alle partier, og der bliver opnået resultater. Somme tider må man ofre noget for at opnå en god politisk aftale. Trine nævnte bl.a. skolestrukturen, som der har været nogen blæst om, men de gennemførte ændringer har i praksis vist sig at finde opbakning. Byrådsgruppen står vagt om at byudvikling skal ske i harmoni med omgivelserne og med accept af naboer.

Emma Juul Hansen, Vicky Weide Nielsen, Trine Egetved og Birgitte Bergman (th.) (Pressefoto)

(udgivet d. 26 jan. 2024)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *