DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

GRIBSKOV: Et flertal i udvalg ændre i skolernes økonomi

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Efter høring: Udvalg ændrer model for skolernes økonomi.

Et flertal bestående af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, NytGribskov og Venstre vedtog tirsdag aften i Børn-, Idræt- og Familieudvalget (BIF) en række ændringer i den model, der skal genoprette skolernes økonomi.

Beslutningen kommer efter, at der har været afholdt høring, hvor udvalget har modtaget høringssvar og været i dialog med bl.a. skolernes bestyrelser.

Den oprindelige model fastholdt den eksisterende tildelingsmodel. Det merforbrug, som tildelingsmodellen medførte skulle bringes ned ved, at alle skoler fik reduceret deres budget med 7%.



Udvalget vedtog også i den forbindelse, at man for at sikre de små skolers overlevelse ville tilføre en ekstra bevilling, som skulle holde hånden under de mindste skoler. Denne model blev sendt i høring blandt skolernes bestyrelser og øvrige høringsberettigede.

Høring medfører ændringer
Tirsdag aften drøftede BIF modellen og høringssvarene. På baggrund af høringen blev det besluttet at ændre modellen og lempe på besparelserne på det almene område, så besparelsen reduceres med 2%. dermed bliver den reelle besparelse 5% i stedet for 7%. Hertil kommer, at de særligt understøttende indsatser så vidt muligt skal friholdes.

Fokus på at holde hånden under de mindste skoler er i den nye model blevet konkretisere, sådan at Ramløse Skole tildeles 1.000.000 kr. og Skt. Helene Skole tildeles 1.200.000 kr. Endelig er det besluttet at 10. klasse friholdes besparelser (svarende til 480.000 kr. i den oprindelige model).

Natasha Stenbo Enetoft (V)

”Vi har været igennem en meget konstruktiv høringsproces, og langt hen ad vejen deler vi mange af bekymringerne. Derfor har vi også lagt stor vægt på både de mange høringssvar og de gode dialogmøder, vi har haft. Det er også vigtigt for mig at sige, at vi ikke ønsker at bremse den positive udvikling, som vores folkeskole er inde i, ” siger udvalgsformand Natasha Stenbo Enetoft og fortsætter:

”Gribskov Kommune er en geografisk meget stor kommune, og det er en politisk prioritering, at vi fortsat ønsker, at beholde alle vores skoler i vores lokalområder. Det er der enighed om, og vi tror på, at alle vores skoler og dagtilbud er en del af vores fortsatte ekspansive udvikling og underbygger vores udviklingsstrategi om flere nye skatteborgere til Gribskov.”

Den manglende udmøntning af besparelserne skal bl.a. findes gennem en grundlæggende omlægning af det Specialiserede Børneområde (SP) herunder en ny visitationsmodel.

I beslutningen ligger også, at der fra skoleåret 20/21 skal være månedlige opfølgninger på forbruget på SP- samt Almenområdet som et fast punkt på alle udvalgets dagsordener.

Endelig skal der udarbejdes en procesplan for det videre arbejde med skolernes økonomi, herunder samarbejdet med skolebestyrelser, som udvalget får forelagt på udvalgsmødet i juni.

”Vi vil følge udviklingen tæt, og vores fokus er på at understøtte og styrke skolernes økonomistyring. Vi er meget opmærksomme på, at udgifterne er steget markant på SP-området de seneste år, og vi ønsker, at der med denne beslutning lægges et markant pres på en optimering af hele SP-området. Og vi lægger også op til en genforhandling af en ny lærertidsaftale samt, at man øger fokus på undervisningstiden, sygefravær og vikarforbrug, ” slutter udvalgsformand Natasha Stenbo Enetoft.

(Onsdag d. 20 maj 2020)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *