DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

Gribskov Forsyning annoncerer 2023-takster for spildevand og affaldsordning

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

På trods af inflation og stærkt forøgede elpriser formår selskabet at fastholde den variable
takst på spildevand, mens den faste takst alene følger inflationen. Det er første gang, selskabet
sætter taksten for affaldshåndtering.

Både spildevandstaksten og taksten for affaldshåndtering for det kommende år er netop vedtaget af
såvel Gribskov Forsynings bestyrelse som kommunalbestyrelsen.

Spildevandstakst 2023
Spildevandstaksten er den pris, kunderne skal betale for at få renset deres spildevand og er opdelt i et
fast og et variabelt bidrag. For 2023 er den variable takst på samme niveau som de foregående år, mens
den faste takst stiger med inflationen.

»På trods af, at der sker rigtig meget i Danmark pt. med øget inflation og stærkt forhøjede elpriser, har
vi formået at fastholde det variable bidrag på sidste års niveau. Vi har ligeledes formået blot at fremskrive
den faste takst og tilslutningsbidraget baseret på Davas indeksregulering på 6,42 for det kommende
år,« forklarer bestyrelsesformand i Gribskov Forsyning A/S Pernille Søndergaard.

Pernille Søndergaard (Pressefoto)

Kundens pris for spildevand
For 2023 er priserne således:
· Det variable bidrag er 53,74 kr. inkl. moms – nøjagtig ligesom sidste år. Prisen bliver beregnet ud fra
kundens vandforbrug og dækker udgifterne til at rense den mængde spildevand, der udledes til kloakken.
· Det faste bidrag udgør per stikledning 846,99 kr. inkl. moms. Bidraget er nødvendigt, fordi Gribskov
Spildevand har mange omkostninger, der ikke afhænger af mængden af renset spildevand. Det faste
bidrag reguleres efter gældende lovgivning.

Hvis ejendommen ikke er tilsluttet det offentlige kloaksystem, betaler kunderne i stedet for at få tømt
deres bundfældnings- eller samletank.

Affaldstakst 2023
Per 1. juli 2022 blev affaldsområdet udskilt fra kommunen og lagt under Gribskov Forsyning A/S. Datterselskabet Gribskov Genbrug og Ressourcer A/S står nu for al dagrenovation samt drift af de to genbrugsstationer i Skærød og Højelt samt omlastestationen i Højelt.

»Det er en landspolitisk beslutning, at affaldsområdet skal selskabsgøres senest 2024. Gribskov Kommune
er på forkant med lovgivningen ved at selskabsgøre affaldsområdet allerede i år. Eftersom Gribskov
Forsyning kun har administreret området siden juli, er det første gang, vi annoncerer taksterne for
affaldshåndtering,« fortæller Pernille Søndergaard.

Kundens årspris for affaldsordning
Taksten for affaldshåndtering er direkte relateret til de indgåede kontrakter med leverandører hos henholdsvis Norby og Svendsen & Søn og ser ud som følger:

Dagrenovation: 1.593,75 kr. inkl. moms
Gebyr for genbrugsstationer: 1.636,25 kr. inkl. moms
Indsamling af genanvendelige fraktioner: 72,50 kr. inkl. moms
Håndtering af farligt affald: 17,50 kr. inkl. moms
Administrationsgebyr: 252,50 kr. inkl. moms

(udgivet d. 15 dec. 2022 – SNK)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *