DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

GRIBSKOV: Genbrugsstationerne nødåbner for private fra på mandag

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Genbrugsstationerne nødåbner for private fra på mandag 30. marts 2020 oplyser Gribskov kommune fredag eftermiddag i en pressemeddelelse. Det vil indtil videre være på hverdage fra kl. 16-18, ligesom der kun må være 10 biler på pladserne ad gangen og én bil ved hver container. Formand opfordrer til kun at aflevere det mest nødvendige.

Det politiske udvalget “Udvikling, By og Land” har besluttet, at kommunens genbrugsstationer skal holde nødåbent for private fra mandag 30. marts 2020.

Det bliver på andre vilkår end normalt. Genbrugsstationerne vil for eksempel kun være åbne på hverdage for private fra klokken 16 til 18, der må kun være ti biler på pladsen ad gangen og kun én bil ved hver container ad gangen.

Formand for Udvikling, By og Land Pernille Søndergaard siger:

”Vi vurderer, at vi kan genåbne pladserne med de midlertidige regler, så det er sikkert for borgerne. Der vil være rigtig mange mennesker, der gerne vil på genbrugspladserne i det gode vejr, men vi opfordrer til, at man kun afleverer det allermest nødvendige,” siger formanden.

Pernille Søndergaard (G)


En midlertidig løsning, der kan ændre sig

Løsningen på genbrugspladserne er midlertidig, og selvom der nu er nødåbent på genbrugspladserne fra på mandag, så beder formanden alle om at have tålmodighed.


”Der kan opstå kø, og det kan derfor tage ekstra tid at komme af med sine sager. Derudover skal man også vide, at der med kort varsel for eksempel kan komme nye udmeldinger fra regeringen, som kan betyde, at vi igen må ændre på de midlertidige regler eller lukke pladserne helt igen,” siger Pernille Søndergaard.

Hold øje med kommunens Facebookside www.facebook.com/gribskovkommune og hjemmeside www.gribskov.dk/borger/flyt-bolig-og-byg/affald/genbrugsstationer, hvor åbningstiderne løbende opdateres.

FAKTA: Åbningstider på genbrugsstationerne 

  • Genbrugsstationerne har åbent for erhverv kl 9-16.
  • Genbrugsstationerne har åbent for private og erhverv kl 16-18
  • I weekenden og på helligdage er der åbent for erhverv efter telefonisk aftale som nu

Kommentar

  1. Elsebeth fribo

    Genbrugspladsen er det sted hvor alle altid har haft god plads omkring sig. 2 timers åbning vil skabe virkelig laaange køer. Hvordan i haveaffaldsafdelingen, må der også kun være en bil ad gangen der ? Vh elsebeth

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *