DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

Gribskov: Gribskov når sit mål om CO2-udledning.

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

PRESSEMEDDELELSE:

17. august 2018

Gribskov når sit mål om CO2-udledning

Ny opgørelse viser, at Gribskov Kommune har nået sit mål om at sænke C02-udledningen med mindst to procent fra 2016 til 2017. Reduceringen er på 3,1 procent, konstaterer tilfreds formand.

Mindre brændstof til kørsel og mindre brug af naturgas. Det er de to hovedårsager til, at Gribskov Kommune nåede sit mål fra 2016 til 2017 om at reducere udledningen af CO2 med mindst to procent.

Miljø, Klima og Kyst fik opgørelsen på udvalgsmødet denne uge, og formand Michael Hemming Nielsen (Ø) er godt tilfreds:

Michael Hemming Nielsen (Ø)

”Vi har indgået en aftale med Danmarks Naturfredningsforening, hvor vi forpligter os til at reducere CO2-udledningen med mindst 2 procent om året i perioden 2015 til 2018. Derfor er det naturligvis godt, at vi nåede op på 3,1 procent,” siger formanden.

Aftalen med Danmarks Naturfredningsforening gælder for kommunens egne aktiviteter som for eksempel energiforbrug i kommunens bygninger, vejbelysning og transport. Som del af aftalen skal kommunen hvert år beregne CO2-udledningen, så det er muligt at følge udviklingen. Samtidig skal kommunen fremlægge planlagte tiltag for det kommende år.

Klimatiltag i 2018
Gribskov Kommune er i fuld gang med flere tiltag for at komme i mål med reduktionen af CO2-udledning i 2018:

  • Bedre styring af forbruget af el, vand og varme i kommunens bygninger ved at optimere bygningernes CTS-anlæg (Central Tilstandskontrol og Styring)
  • Efterisolering af tag på enkelte af kommunens bygninger
  • Udskiftning af belysning til LED hvor det er muligt

Næste afrapportering til udvalget kommer i august 2019.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *