DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

Gribskov kommune varsler sanktioner mod entreprenør.

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Gribskovs grønne arealer skal bringes i orden nu.

GRIBSKOV: Traditionen tro er tiden omkring Sankt Hans den tid, hvor hækken skal klippes og græsset skal slås. Det gælder også for Gribskov Kommunes grønne arealer. Men den entreprenør, der står for at holde kommunens grønne drift, er så langt bagud, at kommunen nu varsler sanktioner.

Hvis du som borger undrer dig over højt græs og ukrudt i det offentlige rum, så er der en forklaring. 
Et enigt formandskab for udvalget for udvikling, By og Land sætter nu foden ned i forhold til den entreprenør, der har ansvaret for at holde Gribskovs grønne arealer.

Arkivfoto: Mediehuset Kattegat

”Det er uacceptabelt, det vi ser i øjeblikket. Vi er gået ind i turistsæsonen, og vi kan ikke være det bekendt over for hverken besøgende, turister eller vores borgere. Så det skal bringes i orden nu,” siger udvalgsformand Pernille Søndergaard.

Pernille Søndergaard (G)

”Vi er ikke tilfredse med situationen. Der er ikke gjort nok for at indhente det forsømte, og selvom vejret er i mod os, og den megen regn gør, at ukrudtet vokser lidt hurtigere, så er det i sig selv ikke en forklaring. Nu sætter vi ind med dagbøder, og hvis det ikke hjælper, så bliver der sat en ny entreprenør på,” siger næstformand for udvalget for Udvikling, By og Land Bent Hansen.

Bent Hansen (V)

Kommunen har mulighed for at varsle dagbod i tilfælde, hvor entreprenøren ikke overholder udførsels- og tilstandskrav. Endelig kan kommunen kræve, at entreprenøren dækker udgifterne til en anden entreprenør, hvis ikke forholdene bliver bragt i orden. Gribskov Kommune vil gøre brug af sanktionsmuligheder inden for den kommende uge.

”Nu forventer vi, at vi med denne plan kommer i mål, så kommunens arealer meget hurtigt fremstår velplejede og forskønnende, som de skal,” siger Bent Hansen.

Arkivfoto: Mediehuset Kattegat

Kommentar

  1. René Houvenaghel

    Stop samarbejdet og brug pengene på noget mere fornuftigt.. få klippet de hække og lad ukrudtet gro der hvor det er lige meget. Brug pengene på trafik sikkerhed… Der er ingen der dør af ukrudt.!!! VH
    René Houvenaghel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *