Gribskov klar til vintervejret.
Vintersæsonen er nu officielt i gang, og Gribskov Kommune er klar til at rykke ud, når sne og glat føre driller borgerne.
Få viden og tips til, hvordan du også bliver vinterklar.
Efteråret har indtaget landet og vinteren har så småt banket på. Vejdirektoratet har den seneste uge saltet lokalt på to udsatte steder i landet.
Kommunens vinterberedskab er klar til at salte og snerydde. Det fortæller vejingeniør Torsten Forsberg:
“Det er svært at garantere fine sorte vej altid, men kommunen bestræber sig på, at dem, der benytter vores veje og stier, kan færdes sikkert,” siger han.
Fakta:
Gribskov kommune bruger i snit mellem 2500 – 3000 tons salt på en normal vintersæson på de ca. 300 kilometer vej som kommunen salt på.
Vær også opmærksom på blade og våde veje
Han husker på, at føret kan drille og opfordrer til at være ekstra opmærksom – især de næste par måneder.
“Blade og våde veje giver feddet føre, så det er ikke kun når temperaturen kommer under nul, at du skal være særlig opmærksom,” siger han.
Du har pligt til at holde dit fortov fri for sne og is
Husk også på, at man som grundejer har pligt til at glatførebekæmpe, snerydde og renholde fortovet.
“Hvis du bor på privat fællesvej er det hele vejen ud for din ejendom. Nærmere information herom kan du læse på kommunens hjemmeside www.gribskov.dk,” siger Torsten Forsberg.
FDM anbefaler at du skifter til vinterdæk i efterårsferien:
https://fdm.dk/alt-om-biler/test-udstyr/daek/vinterdaek-til-bilen
Du kan følge med i trafiksituationen lokalt og på landsplan: