Mathias Ingemann Hjort Sommer og Pauline Volstrup Sønderlund har fået årets demokratipris. Prisen blev overrakt i dag fredag den 29. juni 2019 i forbindelse med translokationen for nye studenter på Gribskov Gymnasium. De to unge studenter deler i år prisen, som ud over hæderen, består af en økonomisk belønning på 2.500 kr. til hver.
Gribskov Kommunes politiske udvalg, Børn og Familie, uddeler hvert år en demokratipris til en student fra Gribskov Gymnasium. Prisen går til en eller flere unge, der i særlig grad har gjort sig bemærket for sin indsats for at fremme demokratisk forståelse og aktiv deltagelse i børne- og ungdomslivet.
Formand for Børn og Familie, fortæller:
“Jeg er glad for, at vi med denne demokratipris kan give en anerkendelse til unge, som viser interesse for demokratiet. Jeg synes det er dejligt, når unge mennesker er engagerede i vores lokalsamfund og i demokratiet.”
Bedømmelseskomiteen består af rektor for Gribskov Gymnasium og repræsentanter fra Gribskov Kommunes ungeområde.
I år deles prisen i to og gives til Mathias Ingemann Hjort Sommer, 3.I og Pauline Volstrup Sønderlund, 3.V. Bedømmelseskomiteen har i forhold til Mathias lagt vægt på, at han blev en del af elevrådet på den kommunale folkeskole og brugte meget tid på demokratiarbejdet, han har været aktiv i det kommunale Ungdomsråd og er boksetræner i sin fritid.
I forhold til Pauline er der lagt vægt på hun gennem alle gymnasieårene har været meget engageret skolens elevråd, det seneste år som næstformand. Desuden arbejder Pauline dedikeret for at fremme gymnasieelevernes interesse for demokrati og hun er en aktiv del af Liberal Alliances Ungdom.
Børn og Familie ønsker stort tillykke til dem begge