Lars Bregnbak er valgt som spidskandidat og dermed også borgmesterkandidat for
Danmarksdemokraterne i Gribskov kommune til kommunalvalget i 2025, skriver Lars Bregnbak i en pressemeddelelse.
“ jeg er meget glad for den tillid og opbakning partiet her viser mig ved at vælger mig til at stå i spidsen for et ambitiøst hold af kandidater fra lokalsamfundene, som stiller op for Danmarksdemokraterne i vores kommune”
Vi har rigtig meget fokus på at skabe en kommune i balance, alt for ofte bliver vores mindre lokalsamfund glemt, skønne samfund som med den rette støtte kan blomstre yderligere og udvikle sig.
Byer som Blistrup, Græsted, Vejby, Tisvilde, Esbønderup, Søborg, Annisse, Ramløse, Mårum, Kagerup, Rågeleje, Smidstrup, Dronningmølle og Esrum skal have væsentlige mere støtte til at udvikle og fastholde deres unikke muligheder. Dette betyder ikke at vi nedprioterer Gilleleje og Helsinge, men at vi opjusterer fokus på hele Gribskovs udvikling.
Vi ønsker at skabe mere liv i bysamfundene, flere attraktive tilbud, styrke tilflytningen af børnefamilier for at bevare vores skoler, give bedre og flere muligeheder for at børnefamilierne kan finde det rette pasningstilbud til den enkelte.
Vi skal gøre vores kommune og dens tilbud så attraktive, at de mange tusinde nye medarbejdere som Hillerøds store Erhvervs vækst kan tilfører området, vil få dem til at vælger Gribskov til at bosætte sig i.
Det kræver at vi investerer i bedre infrastruktur og ikke mindst den offentlige trafik og det er vi villig til.
Det kræver også at vi kan tilbyde de boliger børnefamilier ønsker og her under ejerboliger og andelsboliger.
Her burde vi allerede have en fordel da vores byggegrunde er billigere end i Hillerød.
Vores program for et bedre Gribskov indeholder mange flere tiltag. Her under at få styrket kommunens medarbejdere kompetencer så vi kan servicere vores borgere og virksomhederne hurtigere og bedre. Det gælder også vores ældrepleje, special indsatser for børn og unge, samt handicappede.
Vi ønsker at bevare vores skønne omgivelser som tiltrækker mange turister og styrker økonomien i kommunen, derfor er vi imod at plastre kommunens landlige arealer ind i solceller og vindmøller.
Vi har et motto i Danmarksdemokraterne .
“Det vi siger før valget, er det samme vi står ved efter valget” her er vi måske lidt gammeldags, men vi skal kunne se vores vælgere i øjnene og de skal kunne regne med os og de kan regne med at vores stemme er blå og borgerlig, også efter valget.
(udgivet d. 23 nov. 2024)