DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

GRIBSKOV: Nordkystfortællerne inviterer publikum hjem i fortællernes haver og med ud i naturen

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

En sommer fuld af gode historier. Nordkystfortællerne inviterer publikum hjem i fortællernes haver og med ud i naturen.

Denne sommer giver voksne med eller uden børn mange muligheder for at høre gode historier fortalt af nogle af landets mest erfarne storytellers, dvs udøvere af den mundtlige fortælletradition og -kunst.

Næppe har medlemmerne af fortællergruppen Nordkystfortællerne afsluttet første sæson med guidede natur- og fortælleture i samarbejde med Nordsjællands Naturskole, før de går i gang afvikle gruppens egne og mange sommerarrangementer ved Nordkysten. Blandt dem er serien “5xStorytellingGardenParty,” hvor gruppen byder på fortælling hjemme i haverne hos de fortællere, der bor i Nordkystområdet. 
 De fem fortællere lægger ikke skjul på, at deres haver hver især har deres helt egen kulturhistorie, som værterne fortæller lidt om ved indledningen af arrangementerne. Fælles for alle arrangementer er, at de holdes på søndage i tidsrummet 15:00-17:00. Hver gang bydes på et glas vin eller anden forfriskning. Det er fjerde år i træk, at Nordkystfortællerne holder denne type arrangementer. De er tænkt som et alternativ eller supplement til sommerlandets mange koncerter o.l.  hvor der spilles høj musik til glæde for nogle og irritation for andre. I fortællernes haver foregår det hele aldeles unplugged.

Der lægges ud søndag 3. juli hos fortælleren Kurt Flemming (tidligere Bakkens Pjerrot), der bor for enden af en grusvej “langt ude på landet” på Bremelandsård, Vibelandsvej 8 ved Valby.  Næste arrangement holdes 10.juli hos fortælleren Simon Simonsen, der bor i guldaldermaleren P. C. Skovgaards barndomshjem, Stationsvej 16B i Vejby. Ved de to første arrangementer kan man kan man ud over værterne høre historier af Jürgen Andresen og Lasse Lundstrøm.

Den 17. juli foregår det hos fortælleren Karl Erik Frederiksen, der bor i Kunerts Hus, Kunertsvej 5 i Tisvilde, hvor maleren Ove Kunert boede fra 1918 til sin død i 1975. Værten selv elsker at fortælle vandrehistorier. De andre medvirkende fortællere er Ann Mari Urwald og Kurt Flemming.

Den 24. juli er det fortælleren Lisbeth Lund, der er vært. Hun bor Brudsbakken 34 i Holløselund i et moderne pyramideformet hus tegnet af Anker Angantyr. Ud over hende kan man høre historier fortalt af Karl Erik Frederiksen og Simon Simonsen.
 
 Der sluttes af hos fortælleren og digteren Ann Mari Urwald, der bor i Tinkerup i et lille sommerhus, som ser ud næsten som ved opførelsen i 1950’erne. Haven, som en gang var en åben mark, er i dag forvandlet til en lille eventyrskov, hvor værtinden samt Beate Richter og Lisbeth Lund fortæller historier.

Tilmelding og billetsalg til havefortællingerne sker ved henvendelse på mail havefest@nordkystfortaellerne.dk

(Pressefoto)

Andre arrangementer
Blandt de andre arrangementer, hvor der kan høres historier fortalt af Nordkystfortællerne, er den årlige sommerfortælling med spisning på Rudolph Tegners Museum ved Dronningmølle. Den finder i år sted tirsdag 2. august 17:00. Der fortælles historier inspireret af museets særudstilling ”Faldet”, og arrangementet indledes af maleren Peter Ravn, der har skabt udstillingen. Oplysninger om billetsalg og bestilling af mad findes på hjemmesiden www.rudolphtegner.dk.
  
Kernen i Nordkystfortællerne begyndte at optræde sammen med historiefortælling på Kildemarkedet i Tisvilde tilbage i 2002. Med en enkelt undtagelse har de været med hvert år siden, hvor de har fortalt non stop i et lille cirkustelt. I år finder fortællingen sted lidt uden for markedspladsen, nemlig på Alléen ved Sandflugtsmonumentet. Her kan gruppen høres lørdag 6. august i tidsrummet 14:30-16:00.

Morgenhistorier

En gang hver måned i perioden fra vintersolhvervet i december sidste år til sommersolhvervet i år har Nordkystfortællerne og Nordsjællands Naturskole inviteret til arrangementer i det fri under temaet ”Dagene længes – nu lysner det”, hvor der har været mødetid lidt før solnedgang, og hvor der har været hygge, spisning og historiefortælling i tusmørket. På disse arrangementer har deltagerne kunnet følge, hvordan det tiltagende dagslys kan påvirke livet i naturen og i historiefortællingen.

Efter sommerferien genoptager Nordkystfortællerne og Nordsjællands Naturskole lystemaet, men med modsat fortegn. Mellem efterårsjævndøgnet i september og vintersolhvervet i december tilbydes i alt fire arrangementer med temaet ”Det mørkner – dagene bliver kortere”. Alle arrangementer holdes som morgenarrangementer med mødetidspunkt cirka en time før solopgang. Der lægges ud lørdag 24. september med mødetid 07:00 på Stejlepladsen i Tisvildeleje, hvor der også sluttes af med brunch og historiefortælling.

Den komplette liste over Nordkystfortællernes mange offentlige arrangementer ser således ud:

StorytellingGardenparty
Søndag 3. juli 15:00-17:00
Bremelandsgård, Vibelandsvej 8 wed Valby, 3200 Helsinge
Hjemme hos fortælleren Kurt Flemming
Andre fortællere: Jürgen Andresen og Lasse Lundstrøm
Billetsalg: skriv til havefest@nordkystfortaellerne.dk
Arrangør:  Nordkystfortællerne

StorytellingGardenparty
Søndag 10. juli 15:00-17:00
Stationsvej 16B, 3210 Vejby
Hjemme hos fortælleren Simon Simonsen
Andre fortællere: Jürgen Andresen og Lasse Lundstrøm
Billetsalg: skriv til havefest@nordkystfortaellerne.dk
Arrangør:  Nordkystfortællerne

StorytellingGardenparty
Søndag 17. juni 15:00-17:00
Kunertsvej 5, 3220 Tisvildeleje
Hjemme hos fortælleren Karl Erik Frederiksen
Andre fortællere: Ann Mari Urwald og Kurt Flemming
Billetsalg: skriv til havefest@nordkystfortaellerne.dk
Arrangør:  Nordkystfortællerne

StorytellingGardenparty
Søndag 24. juli 15:00-17:00
Brudsbakken 34, Holløselund, 3210 Vejby
Hjemme hos fortælleren Lisbeth Lund
Andre fortællere: Simon Simonsen og Karl Erik Frederiksen
Billetsalg: skriv til havefest@nordkystfortaellerne.dk
Arrangør:  Nordkystfortællerne

StorytellingGardenparty
Søndag 31. juli 15:00-17:00
Revlingebakken 22, Tinkerup, 3230 Gilleleje
Hjemme hos fortælleren Ann Mari Urwald
Andre fortællere: Lisbeth Lund og Beate Richter
Billetsalg: skriv til havefest@nordkystfortaellerne.dk
Arrangør:  Nordkystfortællerne

Den komplette liste over Nordkystfortællernes mange offentlige arrangementer ser således ud:

StorytellingGardenparty
Søndag 3. juli 15:00-17:00
Bremelandsgård, Vibelandsvej 8 wed Valby, 3200 Helsinge
Hjemme hos fortælleren Kurt Flemming
Andre fortællere: Jürgen Andresen og Lasse Lundstrøm
Billetsalg: skriv til havefest@nordkystfortaellerne.dk
Arrangør:  Nordkystfortællerne

StorytellingGardenparty
Søndag 10. juli 15:00-17:00
Stationsvej 16B, 3210 Vejby
Hjemme hos fortælleren Simon Simonsen
Andre fortællere: Jürgen Andresen og Lasse Lundstrøm
Billetsalg: skriv til havefest@nordkystfortaellerne.dk
Arrangør:  Nordkystfortællerne

StorytellingGardenparty
Søndag 17. juni 15:00-17:00
Kunertsvej 5, 3220 Tisvildeleje
Hjemme hos fortælleren Karl Erik Frederiksen
Andre fortællere: Ann Mari Urwald og Kurt Flemming
Billetsalg: skriv til havefest@nordkystfortaellerne.dk
Arrangør:  Nordkystfortællerne

StorytellingGardenparty
Søndag 24. juli 15:00-17:00
Brudsbakken 34, Holløselund, 3210 Vejby
Hjemme hos fortælleren Lisbeth Lund
Andre fortællere: Simon Simonsen og Karl Erik Frederiksen
Billetsalg: skriv til havefest@nordkystfortaellerne.dk
Arrangør:  Nordkystfortællerne

StorytellingGardenparty
Søndag 31. juli 15:00-17:00
Revlingebakken 22, Tinkerup, 3230 Gilleleje
Hjemme hos fortælleren Ann Mari Urwald
Andre fortællere: Lisbeth Lund og Beate Richter
Billetsalg: skriv til havefest@nordkystfortaellerne.dk
Arrangør:  Nordkystfortællerne

Sommerfortælling m. spisning
Tirsdag 2. august 17:00
Rudolph Tegners Museum
Museumsvej 19, Villingerød, 3120 Dronningmølle
Omvisning v. museumsdirektør Luise Gomard, derefter
historiefortælling inspireret af museets særudstilling og lydinstallation i skulpturparken
Oplysninger om billetsalg og bestilling af mad på www.rudolphtegner.dk
Arrangør: Rudolph Tegners Museum

Kildemarkedet i Tisvilde
Lørdag 6. august 14:30 – 16:00
Ved Sandflugtsmonumentet, Alléen, Tisvilde
Fri entré
Arrangør: Nordkystfortællerne

Kulturnat Tisvilde
Lørdag 15. oktober 17:00 og 19:00
Fortælling i Glashyttens Galleri
Nyvej 18, 3220 Tisvildeleje
Arrangør:  Nordkystfortællerne og Arresø Glas

Følg lyset i naturen og fortællingen
Ny serie arrangementer med naturformidling og fortælling
Arrangør: Nordsjællands Naturskole og Nordkystfortællerne
Billetsalg udelukkende via Kongernes Nordsjælland:
www.nationalpark-kong-nord.nationalparkbooking.dk
Tema: Det mørkner – dagene bliver kortere
24. september 07:00
22. oktober 08:00
19. november 08:00
17. december 08:30

2023
Tema: Fra vinter til sommersolhverv
Det lysner – dagene længes
21. januar 14:30-18:00
25. februar 17:00-20:00
18. marts 19:00-22:00
22. april 19:30-22:00
27. maj 20:00-23:00
21. juni 20:30-24:00 
(Mødesteder bekendtgøres senere)
Arrangør: Nordsjællands Naturskole og Nordkystfortællerne

Der kan læses mere om Nordkystfortællerne og gruppens mange arrangementer på hjemmesiden www.nordkystfortaellerne.dk

(udgivet d. 24 juni 2022)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *