Busselskabet DitoBus skal fra 1. februar 2024 varetage befordringsopgaver for Gribskov Kommune.
Busselskabet DitoBus skal fra 1. februar 2024 klare befordringsopgaverne skolebuskørsel og aktivitetskørsel i Gribskov Kommune. Aktivitetskørsel dækker over kørselsopgaver inden for kommunens centerområde Sundhed og Omsorg.
DitoBus findes flere steder i landet og har blandt andet base i Helsinge. Selskabet kører både almindelig buslinjetrafik og er specialiseret i opgaver med servicetrafik som f.eks. skolekørsel.
Den nye operatør blev officielt præsenteret på et møde den 11. januar mellem virksomheden og repræsentanter fra kommunen.

(udgivet d. 17 jan. 2024)