DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

GRIBSKOV: Socialdemokratiet er med i den nye konstitueringsaftale.

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Borgmester Anders Gerner Frost har i et stykke tid arbejdet på at ændre den eksisterende konstitueringsaftale, og har i den forbindelse inviteret partiet Venstre med i en ny konstitueringsaftale skriver
Socialdemokratiet i Gribskov i en pressemeddelelse til den nye konstitueringsaftale der er indgået d.d. partierne imellem i Gribskov Byråd.

Socialdemokratiet pegede i 2017 på Anders Gerner Frost som borgmester, bl.a. for at kunne gennemføre vores valgløfter i videst muligt omfang. Ét af Socialdemokratiets valgløfter var og er en hjemtagning af ældreplejen til kommunalt regi.

Vi har nu seriøst forhandlet med de andre partier om at fortsætte i en ny fælles konstitueringsaftale, og har besluttet os til at deltage. Vores forudsætninger for at indgå i den nye konstellation er fortsat at have indflydelse og mulighed for at arbejde med vores mærkesager, herunder at sikre hjemmesygeplejen på kommunale hænder og en offensiv beskæftigelsesstrategi på nuværende budgetgrundlag.

Byrådsmedlem Allan Nielsen (A)

Vi vil fortsat lægge os i selen og arbejde hårdt for vores vælgere – deres ønsker og behov.

De vigtigste områder er hjemme- og ældrepleje til de borgere, der har behov, en velfungerende visitation, sygepleje til de borgere der har behov, et grønt Gribskov Kommune, velfungerende folkeskoler, ordentlige uddannelsesmuligheder, attraktive vilkår for børnefamilier samt at skabe et tidssvarende miljø for nye virksomheder og som følge heraf nye arbejdspladser.

Allan Nielsen                                                       Ole Mortensen

Gruppeformand                                                 Formand

Medlem af Byrådet (A)                                     Socialdemokratiet i Gribskov

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *