DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

GRIBSKOV: Socialdemokratiet har afholdt generalforsamling og valgt ny lokalformand

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

GRÆSTED: Torsdag d. 9. februar 2023 blev der afholdt generalforsamling i Socialdemokratiet i Gribskov Kommune, der samtidig valgte tidligere byrådsmedlem Allan Nielsen, som ny lokalformand. 

Generalforsamlingen fandt sted på Gribskolen i Græsted og var partiets første ordinære generalforsamling efter sammenlægningen af de to partiforeninger i maj 2022.

Afgående formand Jesper Moltrup kunne fortælle de fremmødte medlemmer, at der I det forgangne år havde været mange opgaver med det organisatoriske arbejde. Opgaver, som bestyrelsen er lykkedes med. Samtidig måtte han meddele Generalforsamlingen, at han trak sig som formand  på grund af nye og store arbejdsopgaver i sit civile erhverv. 

Ny formand for Socialdemokratiet i Gribskov Kommune er tidligere byrådsmedlem Allan Nielsen. 

Allan Nielsen, nyvalgt lokalformand for Socialdemokratiet i Gribskov (Pressefoto)

Som nyvalgt formand udtaler Allan Nielsen følgende:

“Jeg ser frem til samarbejdet med bestyrelsen og med vores to folk I Byrådet. Socialdemokratiet i Gribskov Kommune er et fællesskab. Medlemmerne er Socialdemokratiet”. 

Bestyrelsen afholder første bestyrelsesmøde torsdag d. 23. februar 2023 står der sidst i den udsendte pressemeddelelse.

(udgivet d. 11 feb. 2023)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *