DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

GRIBSKOV: Styringsmodel på skoleområdet sendes i høring

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Udvalget “Børn, Idræt og Familie” i Gribskov kommune sender nu et forslag til en ny model for styring af skolernes økonomi i høring. Tirsdag d. 8 september 2020 behandlede udvalget en sag om ny styringsmodel på skoleområdet. Der var to forskellige modeller i spil, og udvalget besluttede, at gå videre med den ene af modellerne.

Formand for Børn, Idræt og Familie, Natasha Stenbo Enetoft, fortæller;

”Vi har i august haft en god og konstruktiv dialog med skolebestyrelserne, de faglige organisationer og skoleledelserne om en ny styringsmodel. På den baggrund kan et enigt udvalg nu pege på en ny model. Inden vi anbefaler den endelige model til byrådet, sender vi modellen i høring. Det er vigtigt, at vi inddrager skolerne og organisationerne hele vejen igennem, for de kender bedst den hverdag, modellen skal fungere i.”

Natasha Stenbo Enetoft (V)

Styringsmodellen fordeler pengene både til den almindelige undervisning og til specialundervisningen. Ud over styringsmodellen handler høringen også om hvordan de mindre skolers økonomi sikres og hvordan det samlede folkeskolevæsen skal administrere specialundervisningen.

Og formanden fortæller videre:

”Det enige udvalgs anbefaling sender vi nu i  høring hos de samme, som deltog i dialogen i august. Jeg vil gerne takke alle for deres engagement og bidrag i processen.”

Udvalget Børn, Idræt og Familie behandler sagen igen på udvalgets møde i november 2020.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *