DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

GRIBSKOV: Uddelingen af årets handicappris 2019.

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Sløret løftes for modtager af handicapprisen d. 3. december 2019.

Udvalgsformand Birgit Roswall står klar til at uddele årets handicappris 3. december 2019. Prisen går til en person, virksomhed, organisation eller forening som har gjort noget særligt for borgere med handicap. Alle de indstillede bliver afsløret på dagen, og formanden overrækker prisen på rådhuset, hvor de indstillede bliver fejret ved en reception.

Alle er velkomne, når Gribskov Kommune uddeler årets handicappris 2019.

Det sker ved et festligt arrangement på rådhuset i Helsinge tirsdag 3. december 2019, hvor Gribskov Kommune og Handicaprådet hylder dem, der gør noget særligt for borgere med handicap.

Udvalgsformand Birgit Roswall (V) overrækker prisen:

”Vi er glade for at kunne vise dem, der gør noget for at hjælpe borgere med handicap, at vi værdsætter det. Og så håber vi, at vores fokus inspirerer andre til at gøre en indsats, så flere borgere med handicap får mulighed for at deltage i samfundet på lige fod med alle andre,” siger formanden.

Birgit Roswall (V)

Formål med prisen er blandt andet at sætte fokus på vilkårene for mennesker med handicap og markere FN’s internationale handicapdag 3. december.

Navne på de fire indstillede og på prismodtageren bliver offentliggjort samme dag. Årets handicappris bliver uddelt fra klokken 16.

Fakta om handicapprisen
Prisen går til en person, virksomhed, organisation eller forening, der har gjort en særlig indsats eller vist særligt initiativ og kreativitet for at fremme mulighederne for deltagelse i samfundslivet for borgere med handicap i Gribskov Kommune. Indsatsen skal foregå indenfor kommunegrænsen og komme borgere i kommunen til gode.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *