Foreninger: 50 havmarker på 5 år kan både bidrage til at sikre fremtidens fiskeri – og en bæredygtig fødevareproduktion.
Det er ikke mere end et par uger siden, at regeringen fremlagde ”En ny kurs for dansk fiskeri”, som siden da er blevet kritiseret for at droppe CO2-afgifter til fiskeriet. Men udspillet halter flere steder, lyder det fra foreningerne Havhøst og Foreningen for Skånsomt Fiskeri, der gerne havde set havmarker med bl.a. tang, der vokser eksplosivt og kan optage op til 2 ton CO₂ pr. hektar, som en del af udspillet.
Med et nyt mål om på 5 år at etablere 50 havmarker med dyrkning af afgrøder, der er med til at genskabe balance i havets økosystemer, melder organisationen Havhøst sig på banen med et bidrag til den aktuelle debat om fremtiden for det danske fiskeri.
”Vi er nødt til grundlæggende at gentænke og genstarte det erhverv, vi som samfund har brug for til at høste mad fra havet. Vi er vant til at kalde det fiskeri, men det vil ikke være en dækkende betegnelse for det cross-over erhverv, der tegner sig i horisonten. Her taler vi både om traditionelt fiskeri med passive redskaber som garn og tejne og om den regenerative dyrkning af tang, muslinger og østers i små havmarker nær kysten,” forklarer Joachim Hjerl, stifter af foreningen Havhøst.
Havmarkerne spirer allerede
Sidste år lykkedes det Havhøst sammen med to lokale kystfiskere i Korsør at opnå tilladelse til at opsætte en havmark på 2 hektar i den sydligste del af Musholmbugten i Vestsjælland. Til foråret ser endnu en havmark dagens lys i Sejerøbugten lige ved Nekselø. I første omgang skal der dyrkes forskellige slags tang, men planen er også at søge om tilladelse til at producere muslinger og østers på samme areal – en såkaldt ”multitrofisk” dyrkning.
David Lange, direktør for Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri, ser klart potentialet: ”En stor del af det fiskeri, der bedrives i Danmark, vil i den kommende tid blive tvunget i en mere bæredygtig retning. Den regenerative havdyrkning ligger i naturlig forlængelse af denne udvikling, og fiskerne har alle forudsætninger for at opnå succes med at dyrke afgrøder i havet og styrke deres indtjening.”
Fiskere ser potentialet
En af de fiskere, der står på tærsklen til at kombinere sit fiskeri med at dyrke havet, er Mogens Pedersen fra Havnsø: ”Mit fiskeri kan slet ikke udgøre en fuldtidsbeskæftigelse længere, men hvis jeg kan tilse en havmark, når jeg alligevel er ude og sætte garn – og i øvrigt bruge det samme fartøj, som jeg fisker fra – så kan jeg ikke se andet end, at havdyrkningen kan give mig en ekstra indtægt og flere timer på havet”.
Virkeliggørelse af Havhøsts 2030-vision om 50 havmarker langs de danske kyster kommer ikke af sig selv. Det vil blive nødvendigt at etablere de rette rammevilkår, som kan sætte fart på udviklingen – ikke mindst i relation til ansøgningsprocesser og finansiering. Og så skal det moratorie, der i en årrække har gjort det umuligt at give sig i kast med dyrkning af muslinger og østers, bortskaffes, hvilket regeringen også lægger op til i deres udspil om fremtidens fiskeri.
”Det er vores håb, at politikerne i de aktuelle forhandlinger om fiskeriets fremtid vil indtænke den regenerative havdyrkning som et indsatsområde, der skal styrkes gevaldigt. Første skridt er at åbne op for behandling af nye ansøgninger, men der er brug for langt mere vidtgående tiltag, hvis vi skal lykkes med at omstille vores fiskeri i en regenerativ retning og bane vejen for et nyt, ambitiøst haverhverv”, pointerer Havhøsts stifter.
Fakta om tangdyrkning
- Global vækst: Akvakultur – inklusiv dyrkning af tang, muslinger og østers – er den hurtigst voksende form for fødevareproduktion globalt med over 30 mio. tons tang produceret årligt, svarende til 50 % af den marine akvakultur.
- Der er penge i tang: Det globale marked for tang forventes at vokse fra 15 mia. USD i 2021 til 25 mia. USD i 2028, mens EU estimerer et europæisk marked på ca. 9 mia. EUR i 2030 med 85.000 beskæftigede.
- Undervandsskove binder CO2: Tangmarker fungerer som undervandsskove, hvor fisk kan søge ly og føde, binder CO₂ op til 5 gange mere effektivt end landbaserede planter og kan optage op til 45 kg kvælstof, 3 kg fosfor og næsten 2 ton CO₂ pr. hektar årligt.
- Produktion uden input: Dyrkning af tang kræver intet input af foder, gødning eller sprøjt – den udnytter udelukkende næringsstofferne fra vandets strømninger.
- Mange anvendelsesmuligheder: Tang er alsidig med anvendelsesmuligheder som superfood, dyrefoder, medicin, gødning og kilde til bioaktive stoffer som agar og carrageen.
Læs mere om markedspotentialet for tang på CBI’s hjemmeside
(udgivet d. 24 feb. 2025)