Døgnrapport: Anmeldelse kl. 11.02 om bedrageri, som var sket mandag mellem kl. 17.00 og 18.00. En 71-årig kvinde var blevet kontaktet af en “Mie Jensen” fra ukendt nummer, som oplyste at hun ringede fra Nordea angående nogle store hævninger på den 71-åriges konto, skriver Nordsjællands Politi i deres seneste døgnrapport.
Under samtalen blev den 71-årige vejledt om at ligge sit dankort i en konvolut med pinkoden skrevet udenpå, hvorefter “Adam” ville hente det. ”Adam” kom under samtalen, og hentede kortet i konvolutten, og forlod stedet igen.
Senere i samtalen blev den 71-årige vejledt af ”Mie” om at ligge nogle smykker i en kuvert og afvente, at “Adam” kom igen. Den 71-årige lagde to armbånd og en halskæde i en konvolut, som “Adam” kom og hentede kort efter. Den 71-årige ringede tirsdag til sin bank, og fik oplyst, at der var blevet hævet et stort beløb fra hendes konto.
”Adam” beskrives som: Mand, Mellemøstlig af udseende, 20-25 år, Hudfarve: Brun, Hårfarve: Sort, Talte: Dansk med accent, Iført: sort tøj.
(udgivet d. 9 aug. 2023)