DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

HELSINGE: Bedrageri mod ældre kvinde

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Døgnrapport: En 79-årige kvinde ringede tirsdag klokken 15.55 til politiet og forklarede, at hun havde haft besøg af en ukendt person, som hun udleverede sit dankort til.

Kvinden var forvirret over hændelsen. Hun blev i telefonen vejledt om, at hun skulle ringe til sin bank og spærre sine kort,og at en patrulje var på vej, skriver Nordsjællands Politi i den seneste døgnrapport.

Nordsjællands Politi : Gode råd mod bedrageri mod ældre

Svindlernes metoder ændrer sig løbende, men for tiden får Nordsjællands Politi mange anmeldelser, hvor ældre bliver bedraget af nogen, der udgiver sig for at være fra banken eller fra politiet:

  • Nordsjællands Politi opfordrer til, at man aldrig udleverer oplysninger om sin bankkonto, betalingskort eller pinkode over telefon eller til folk, der pludselig tropper op på ens bopæl.
  • Politiet eller banken kunne aldrig finde på at møde op på nogens adresse og bede om at få den slags oplysninger udleveret eller kræve at få andre værdigestande som smykker el. udleveret.
  • Bliver man kontaktet af nogen, som udgiver sig for at være fra banken, bør man bede om vedkommendes navn og ringe tilbage til bankens officielle telefonnummer for at sikre sig, at der ikke er tale om forsøg på svindel. Man er også meget velkommen til bare at smide røret på.

(udgivet d. 19. feb. 2025)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *