SF markerer vores mål om at befri folkeskolen med en landsdækkende kampagnedag den 11. august 2021. SF Gribskov markerer dagen med et lille event den 11. august kl. 7:40 til 8:10 ved Nordstjerneskolens parkeringsplads i Helsinge, står der i en pressemeddelelse redaktionen har modtaget.
I SF Gribskov er vi ambitiøse på vores børns vegne. Vi vil gerne have mere af alt det som folkeskolen giver os. Mere lokalt fællesskab kunne man sige. Og ja, det blev ikke til meget godt nyt for folkeskolen efter valget i 2017. Men det kan det komme til med SF i kommunalbestyrelsen. De andre partier kender måske også lærerforeningen folkeskoleideal fra 2019. Det kan vi sammen lære noget af. Mere herom nedenfor. SF mener, folkeskolen skal frisættes, og eftersom vi i Gribskov står overfor en periode med lavt børnetal, må vi gøre noget, som trækker os ud af moradset.
Derfor siger spidskandidaten Jens Rane Holck:
• Adskil almen og specialområdet på skolerne økonomisk.
• Det reelle klasseloft skal max være 24 elever – løbende optag af elever er ikke et mål i sig selv. Udfas megaklasser og indfør gradvist et klasseloft på max 24 elever i klassen.
• Afskaf tvungne nationale test – evt. som frikommuneforsøg.
• Den tydeligste profil vi kender for en skole, det er den lokale forankring. Tisvilde skole er skolen i Tisvilde. Ramløse skole er skolen i Ramløse. Blistrup skole er måske det bedste navn for en skole, som har opbakning fra mange foreninger og forældre i byen af samme navn.
• Afkort de lange skoledage.
Befri folkeskolen
Frisættelsen går på to ben. Giv forældrebestyrelserne mere at sige, men også mere ansvar. De er de bedste repræsentanter for nærdemokratiet. Det kan ikke være meningen at skoleledelser skal bruge krudtet på at holde kommunen væk fra lærerne, så lærerne kan udføre deres egentlige arbejde. Så mere formaliseret lokalt arbejde i fx skolebestyrelser, tak. Det er den profilering vi SFere tror på virker. Vi skal ikke sætte yderligere mål for, hvordan skolevæsnet og forvaltningen skal påvirke skolerne. De skal helst frisætte skolen.
Det andet ben i frisættelsens motor er selvsagt medarbejderinddragelse og frihed til klasserumsledelse. Frihed til at være læreren i lokalet. Og der må gerne være flere tolærerordninger, som så kan modregnes 08-reformens skemalagte lektiecafeer og understøttende undervisning. Det gør man andre steder, og det virker bedst, hvis det kommer fra lærerne. Det skal også være en mulighed hos os. Det kan give børnene færre af de
lange, kedelige eftermiddage.
Forvaltningen skal gribe bolden når man lokalt råber på selvbestemmelse. Og forvaltningen skal slå til, hvis velfærdsområderne kan få noget ud af hinanden på tværs. Hvad kan privat, fri og folkeskole få ud af hinanden gensidigt? Hvad kan specialområdet og almenområdet få ud af hinanden? Hvad kan handicap, kulturskole, idræt og uddannelsesområdet få ud af hinanden? Hvad kan to matrikler egentligt få ud af en fælles ledelse? I nogen tilfælde intet. Men i andre tilfælde en masse, hvis det kommer nedefra.
Folkeskoleidealet om gensidig respekt
Politisk skal vi stå på mål og tage ansvar for at brugere og borgere kan få mest muligt ud af hinanden – ikke dele og herske, men uddele og muliggøre. Erfaringen blandt medarbejdere overalt på området er p.t., at alt er en spareøvelse. De skal kunne ånde frit igen. Frisættelse er en mulighed som tildeler ansvar og giver handlerum og på sigt skal det give tillid, vind i sejlene og tryghed hele vejen rundt i organisationen. Derfor skal frisættelse også en gang for alle slå fast at vi ikke har ”Berufsverbot”. Vi har ytringsfrihed. Medarbejdere er de bedste læremestre. Kritik skal være velkomment i hele organisationen Gribskov kommune!
Sidste paragraf i lærerforeningens folkeskoleideal fra 2019 siger: ” I folkeskolen er der gensidig respekt mellem politikernes ansvar for at fastlægge skolens formål og de fagprofessionelles råderum til at beslutte, hvordan formålet indfries og opgaverne udføres.” Pointen her er at folkeskoleidealet faktisk også er et ideal for vores øvrige kommunale selvstyre.
Lyt til fagligheden
Når det er sagt, skal der stadig disponeres på hele velfærdsområdet. Et område med for mange kokke som folkeskolens almenområde kræver frihed især til dem, der er tættest på børnene. Et område med forkerte dispositioner, som den underlige opdeling af velfærdsområdet i øvrigt, kræver rum til at lytte og justere. Vi kan jo ikke bare lade stå til og give frihed til et handicapområde, som simpelthen er kørt ud over en moralsk skrænt. Vi må være ærlige og lytte til mennesker med handicap, deres pårørende og fagligheden, og så handle derefter.
(udgivet d. 8 aug. 2021)