LAD PROPPERNE SPRINGE FOR HELSINGES NYE LOKALRÅD, skriver den første formand for det helt nye oprettet “Helsinge Lokalråd”, Kamilla Brøckner Barslund, i en pressemeddelelse.
Den nye bestyrelse i Lokalråd Helsinge er konstitueret og lokalrådets første bestyrelse er således:
Formand og valgt for 2 år: Kamilla Brøckner Barslund
Næstformand for 1 år: Camilla Graugaard
Kasserer og valgt for 2 år: Rasmus Stenbo Røpcke
Suppleant for 2 år: Greg Akerman, Carsten E Jensen 1 år
Revisor valgt for 1 år: Kenneth Barslund
Sekretær for 1 år: Christina L Andersen
Menige medlemmer valgt for 2 år Søs Mølgaard Kjærgaard
Valgt for 1 år Thomas Jessen og Fritze Steiner Johnsen
Kompetence og styrker Bestyrelsen favner bredt, hvis vi ser på f.eks. alder så strækker gruppen sig fra 24, 33, 41, 42, 57, 60 til 70 år det betyder at vi, så godt som, spænder over hele spektret fra ung til gammel.
Bestyrelsen er desuden repræsenteret af både selvstændige, lønnede, pensionister og ledige på arbejdsmarkedet. Vi vil alle og helt frivilligt gøre en indsats for vores fantastiske by. Vi vil samarbejde med alle borgere, foreninger, politikere, politiet, kirken, byen m.m.
Vi vil bidrage til fællesskaber, nytænkning, arrangementer. Vores fokus er på at være til gavn og glæde for så mange som muligt. Vi vil lytte og bidrage. Vi er sat i verden til at varetage borgernes interesser. Målet er at skabe god kommunikation mellem borgerene og politikerne.
Vores engagementer strækker sig fra Skolebestyrelse, Foreningsbestyrelser, Helsinge Hallens bestyrelse, HSI, TV Lorry, Skriftsråd, Formænd for div. Bestyrelser, Helsinge Powerbank, Kultursalen, Natteravn og meget, meget mere.
Det er dæleme en fantastisk gruppe mennesker med rigtigt meget mod på at arbejde for borgerne i Helsinge Man kan følge Lokalråd Helsinge på Facebook og Instagram og næste bestyrelsesmøde foregår den 8. dec. 2021 kl 19 og ønsker man at bidrage med emner der skal arbejdes med, kan man altid skrive til lokalraadhelsinge@gmail.dk eller tage fat i en fra bestyrelsen.
Vi glæder os til at arbejde for alle Helsinge Borgere, skriver Kamilla Brøckner Barslund sidst i pressemeddelelsen.
(udgivet d. 27 nov. 2021)