DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

HELSINGE: Bo Tao Michaëlis på Helsinge Bibliotek

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

KRIMIENS URANSAGELIGE VEJE – litteraturaften med Bo Tao Michaëlis d. 19. september 2024 på Helsinge Bibliotek.

Torsdag 19. september inviterer Helsinge Bibliotek til litteraturaften med litteraturanmelder og krimiekspert Bo Tao Michaëlis, en af Danmarks tunge drenge, når det gælder viden om og indblik i dansk og udenlandsk krimilitteratur. Bo Tao Michaëlis er mag.art. i litteraturvidenskab, gymnasielærer, universitetslærer, anmelder og – ikke mindst – krimiekspert. Hans forfatterskab inkluderer blandt andet “Portræt af småborgeren som privatdetektiv – en analyse af Raymond Chandlers detektivromaner”, “Århundredets mand – et portræt af Ernest Hemingway” og “Verdens 25 bedste kriminalromaner”.  Derudover er Bo Tao Michaëlis også tv- og litteraturanmelder ved Politiken.

Denne aften sætter han fokus på krimigenren: Er krimien andet og mere end harmløs underholdning og hyggelig adspredelse? Kan krimien læses som vor tids socialrealisme med brod mod moderne tider? Diverse grene i genren netop nu, klassiske detektivspor, den nervepirrende thriller og den barske politirutinekrimi.

Bo Tao Michaëlis (Pressefoto)

Kom i godt selskab og oplev anmelderen og eksperten analysere, debattere og fortælle om den populære krimigenre.
Biblioteket serverer en kop kaffe / te eller en vand.

Billetter til aftenens foredrag købes på www.gribskovbib.dk

(udgivet d. 7 sep. 2024)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *